Vi stiller krav til rammeaftalen

Vi stiller krav til rammeaftalen

Naalakkersuisut og den danske regering indgik en aftale for at fremme velfærd og økonomisk udvikling.

Inuit Ataqatigiit har den grundlæggende opfattelse, at når et land har for stor afhængighed af et andet land, så vil landets egen mulighed for at styre sine egne anliggender mindskes. I denne specifikke sag er vores udfordringer med økonomien grunden til at vi accepterer danskernes investeringer, dog med betingelser, idet vi ved at danskerne også har en pligt.

Det er naturligt at Danmark bevilger midler til sundhedsvæsenet. Angående bevillinger til andre initiativer, vil vi forinden vi stiller vores krav, sige at vi anser store bevillinger fra dansk side et udtryk for øget suverænitets håndhævelse samt for at øge forsvarets muligheder.

Vi stiller følgende krav:

  1. Vi accepterer lufthavnen ved Ittoqqortoormiit, idet den er nødvendig. Borgene som i sin tid blev flyttet for at vise danskernes suverænitet skal føle at de er del af Grønland. Derfor mener vi at det følges op med prisreducerende tiltag for rejser til resten af landet. De skal kunne føle at deres elskede by også er en del af landet. Derudover skal der også være øvrige tiltag til opretholdelsen af civilsamfundet fra dansk side, f.eks. forbedring af lægesituationen samt forsyning af varer.
  2. Ittoqqortoormiit skal udvikles, men danskerne skal bevilge midler til andre erhvervsudviklingstiltag som gavner vores økonomi på den lange bane. Vi kræver at danskerne er med til at finansiere etablering af vandkraftværker.
  3. Vi forstår at Danmark skal finansiere en dybvandshavn i Qaqortoq i Sydgrønland. Da storis skaber problemer, kræver vi at flere muligheder undersøges. Havnen skal benyttes af forsvaret og den skal kunne benyttes af de grønlandske myndigheder, oprettelse af en dybhavshavn skal være til gavn for udviklingen af vores land. Udover det, er det nødvendigt, at den danske stat bevilger midler til gavn for borgernes transportmuligheder, f.eks. etablering af en kanal ved Itilliarsuk og andre bevillinger som letter transport. Når man ønsker at øge forsvarets aktiviteter, så skal man bidrage til samfundet.

 

Bl. a. disse vil Inuit Ataqatigiit fremlægge til finanslovsforhandlingerne.

Iddimanngiiu Jensen Bianco, Inuit Ataqatigiit.