Vi taler så tit om foranstaltning for kriminelle og deres vilkår i anstalten, men nu er det på tide at vi drøfter og forbedrer vilkårene og hjælpe ofrene ved lovovertrædelser. Den høje kriminalitetsrate i Grønland afspejles også i antallet af ofre. Vi er glade for at det endeligt er kommet på dagsordenen i Inatsisartut og Naalakkersuisut netop har udgivet en strategi og indsatsplan på justitsområdet.
Inuit Ataqatigiit fremlagde sidste uge en forespørgselsdebat om hvordan vi kan styrke vores indsats i Grønland overfor ofre for personfarlige forbrydelser. Et flertal bakkede op om formålet med debatten og Naalakkersuisut besluttede at etablere offerrådgivning, hvilket der er afsat penge til i 2018. På vegne af forslagsstillerne udtaler Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit følgende: ” Vi må blot konstatere, at der er behov for at styrke vores indsats overfor ofre for personfarlig kriminalitet. En offerrådgivning er en god start og det glæder mig Naalakkersuisut tager dette initiativ og udtrykker ønske om flere tiltag i deres nye strategi og indsatsplan på justitsområdet ”.
Naalakkersuisut påpeger desuden at forholdene for ofrene kan styrkes ved at sikre juridisk information til voldsofre, beskikkelse af bisiddere til forudrettede samt øget information til ofre. Naalakkersuisut anbefaler, at der etableres en offerfond, som får midler fra de kriminelle, så man kan skabe bedre vilkår for ofre.
Justitsområdet varetages af Danmark på vegne af Grønland og derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt at vi selv kommer med bidrag til hvordan vi forebygger og nedbringer kriminalitet. Inuit Ataqatigiit har i Folketinget lanceret et justitsudspil, hvor der peges på mange af de samme løsninger, som Naalakkersuisut peger på. Inuit Ataqatigiit glæder sig derfor over at meldinger fra Naalakkersuisut til den danske regering er så tydelige.
Den danske regering har afsat 10 mio. kr. årligt over en 4 årig periode, hvor målet er at styrke justitsområdet. På baggrund af Naalakkersuisuts startegi og indsatsplan på justitsområdet opfordrer Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit regeringen til at overveje om beløbet af tilstrækkeligt i forhold til behovet: ”Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for det endelig er blevet debatteret hos Inatsisartut og vi herfra har taget det første skridt. Målene i Naalakkersuisuts strategi- og indsatsplan viser blot hvor stort behovet og efterslæbet er. Der er sket forbedringer de seneste par år på justitsområdet, men det er ikke tilstrækkeligt hvis vi skal sikre bedre retssikkerhed og fokus på ofrene for lovovertrædelserne.”
Senest er det kommet frem at der er behov for sikre knap 6 mio. kr. ekstra til at leve op til bekendtgørelse om uddannelse til forsvarerne. Dette understreger at behovene på justitsområdet klart overstiger de penge, som regeringen har afsat.
Kontakt:
Aaja Chemnitz Larsen
Inuit Ataqatigiit, Inatsisartut