Torskefiskerne mangler indhandlingssteder

Indhandlingsmulighederne for torskefiskerne må løses, ikke kun delvist. Naalakkersuisut bør snarest tage skridt til nye initiativer.

Med henvisning til tidligere pressemeddelelser samt Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst udtalelser i KNR den 10.maj 2017, fremsætter jeg følgende udtalelse:

 

Inuit Ataqatigiit vil hermed stille et uddybende spørgsmål til Naalakkersuisut, om hvorvidt de agter at indsætte et indhandlingsskib i Sisimiut og Kangaatsiaq distrikter og hvilke tanker de har i den retning.

 

I gårdsdagens Qanorooq udtalte medlem af Naalakkersuisut, at de agtede at indsætte 2 indhandlingsskibe mellem Qeqertarsuatsiaat i syd og Kangaatsiaq i nord.

 

Det skal dog dertil siges, at man allerede er gået i gang med torskefiskeriet forskellige steder på kysten, og det ser ud til at der med hensyn til torskefiskeriet vil være problemer med indhandlingsforholdene i dag, i morgen samt i de kommende måneder. Noget man ikke vil kunne løse fra dag til dag. Men løsningen kunne være, at:

 

–      Vurdere fiskeanlæggenes indhandlingsmuligheder

–      At nødvendig maskinel o.lign. ikke er tilstede

–      At der skal være bedre søtransportmuligheder

–      At evt. arbejdskraftmangel bør løses.

 

Selvom der helt givet findes andre løsningsmuligheder, er det dog ønskeligt, at Naalakkersuisoq for Fiskeri- og Fangst tog til Sisimiut, Kangaatsiaq og dets bygder, og derigennem orienterede sig om de reelle forhold der.

 

De 2 indhandlingsskibe, kunne være det reelle behov for at løse indhandlingsmulighederne alene i Sisimiut samt i Kangaatsiaq distrikter. Dermed er det ikke nok at tilknytte 2 indhandlingsskibe de nævnte kyststrækninger og problemet fordrer til, at Naalakkersuisut vurderer behovet mere uddybende.

 

Da der reelt er et begrænset kvote ift. torskefiskeriet, kunne det være ønskeligt at give muligheden for fiskerne i Sisisimiut og Kangaatsiaq distrikter også at opfiske deres del af kvoten.

 

Med hensyn til bæredygtighedsspørgsmålet, er det i forhold til Sisimiut og Kangaatsiaq distrikter det aspekt at tænke på, at der ikke har været tilstrækkeligt med undersøgelser ift. torskebestanden.

 

Man kan ikke overhøre den kendsgerning, at mange fiskere generelt ønsker at kunne fiske forskellige arter, og som jeg har nævnt det, vil det sikkert være umuligt at løse alle problemer i dag, i morgen eller for den sags skyld i resten af året.

 

Med disse ord ønsker jeg, at Naalakkersuisut nøje vurderer muligheden for, at der i Sisimiut og Kangaatsiaq distrikter kan accellereres nogle løsninger ift. torskeindhandlingsmulighederne. Men dernæst må man også nøje vurdere, hvor meget landanlæggene disse steder reelt er istand til at indhandle, og at man udnytter de muligheder der findes.

 

 

Villy Olsvig

Inuit Ataqatigiit