Tillykke med graviditeten – har du råd?

Nuuk, 4. april 2014

 

Tillykke med graviditeten – har du råd?

Af Naaja Hjelholt Nathanielsen, medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit

 

Den 1. april kunne man på Aleqa Hammonds facebook-profil læse, at formanden for Naalakkersuisut var gravid og ville gå på barsel til oktober. I sig selv var det ikke en særligt opfindsom aprilsnar. Men hvis vi et øjeblik leger at nyheden var rigtig, kan man få lidt ud af historien.

 

Jordemoder eller ej

Hvis landets leder rent faktisk var gravid ville hun være så heldig, at hun ville kunne føde i samme by som hun bor. Så heldige er det ikke alle kvinder der er. De må tage til en anden by for at føde. Mange må også undvære deres partnere i det helt specielle øjeblik det er, at få et barn. Det er både hårdt for kvinden og for manden. Hvis hun var gravid ville Aleqa Hammond have mulighed for at blive fulgt af en jordemoder gennem gravi-diteten. Igen er det ikke alle kvinder der oplever dette. At blive fulgt af en jordemoder under sin graviditet er ellers med til at give en tryghed.

 

By eller bygd

Nu er Aleqa Hammond ikke en socialt udsat kvinde. Men hvis hun var, ville kontakten med professionelle under graviditeten give hende en mulighed for at forberede sig på sin rolle som mor, og give både hende og barnet en bedre start. Den tidlige indsats frem-hæves alle steder som utroligt vigtig, men den er meget lettere at lave i større byer. Dermed er socialt udsatte kommende forældre og deres ufødte barn endnu mere udsat – hvis de bor i en bygd.

 

Har du råd til barnets fysiske behov

At få et barn er en glædelig begivenhed. Det ændrer ens liv på godt og på ondt. Livet bliver mere dyrbart, når man får ansvar for et lille menneske. Og med barnet kommer der også en lang række bekymringer, herunder også økonomiske bekymringer. Man må hele tiden vurdere om man har råd til mad, tøj, legetøj, fritidsaktiviteter, fødselsdage, ferie, daginstitution og så videre. Der kommer en endeløs række af økonomiske prioriteringer man skal tage.

 

Arbejdsmarkedets parter positive over for barselsfond

Om en måned skal Inatsisartut færdigbehandle mit forslag om en barselsfond. Forslaget pålægger Naalakkersuisut at drøfte muligheden for at etablere en barselsfond med arbejdsmarkedet parter. Og her skal det bemærkes, at arbejdsmarkedets parter tidligere har udtalt sig positive overfor en nærmere diskussion af en sådan fond.

 

Naalakkersuisut og koalitionen imod forslaget

Desværre var Naalakkersuisut og koalitionen imod forslaget, da det blev førstebehandlet i efteråret. Modstanden fra koalitionen er bemærkelsesværdig, da forslaget ellers har nøjagtig samme ordlyd som et enigt Inatsisartut stemte for i sidste valgperiode. Men pga. valgets udskrivelse blev det ikke realiseret. Nu, efter valget, er koalitionen pludseligt imod en nærmere drøftelse af en barselsfond.

For Aleqa Hammond vil det ikke betyde så meget, da hendes grundløn er i orden. Og heldigvis er der en lang række faglige organisationer der har prioriteret bedre barselsregler i deres overenskomster allerede. Men der er efter min mening brug for, at den sidste rest kommer med og at vi får bedre økonomiske rammer for barslen, uanset hvilken faggruppe du tilhører. Der er plads til forbedring. Og der er brug for at de fag der domineres af mandlig arbejdskraft også diskuterer barselsregler. Derfor håber jeg, at koalitionen vil ændre deres holdning inden andenbehandlingen af forslaget i maj måned.

 

Barselsfond er en god familiepolitik

Etableringen af en barselsfond vil være ét skridt i retning af en familiepolitik der tager hånd om børnene og børnefamilierne. Derefter er der en lang række andre punkter vi kan tage fat på for at sikre børnene en god start på livet i deres familier.

Og lad os nu gøre det i fællesskab og enighed.

 

For yderligere information kontakt Naaja H. Nathanielsen, mobil: 54 89 81