Af: Stine Egede, Sundhedsordfører
Svar til Atassut
Når man har været med til beslutninger i store sager og oven i købet er stolt af det, så vil man få det dårligt når man ser realiterne og ikke længere kan omgøre beslutningen.
Dette er vores reaktion til Atassuts udmelding til pressen om vores sundhedsvæsen. Inuit Ataqatigiit har ikke villet bygge flere lufthavne på samme tid, hvorfor vi har været imod lufthavnspakken. Selv om vi ikke imod byggerier af lufthavne, så har vi ellers ønsket at man bygger dem etapevis, ligesom vi har ønsket klare informationer om finansieringen af disse.
I dag – før der er gået et år efter beslutningen – kan vi desværre allerede nu se de negative konsekvenser for vores land. Selv om vores sundhedsvæsen allerede står med store udfordringer, ønsker man ikke at udvikle sundhedsvæsenet i større omfang. Vi hører allerede at der internt i sundhedsvæsenet er stillet krav om besparelser.
Lad os blot tage tandbøjler til børn som eksempel. Uden først at ændre reglerne meddelte Naalakkersuisut om dette og overdrog sagen som forhandlingspunkt i Finanslovsforhandlingerne. Sådanne forhold er særdeles uacceptable.
Man ønske at skære ned i bloktilskuddet til kommunerne. Enhver kan regne ud, at lov om handicappede personer, som vil træde i kraft pr. 1. Januar 2020 vil have store økonomiske konsekvenser for kommunerne. For der er ikke noget tegn på, at penge vil følge de nye pligter.
Inuit Ataqatigiit mener ikke, at vi skal overlade det ansvar vi selv har påtaget os til andre folkefærd. Vi skal udvikle uddannelsessektoren her i landet, ligesom vi også skal udvikle vores personale inden for vores eget sundhedsvæsen.
Vi skal løbende udvikle vores eget sundhedsvæsen ud fra de forhold der her i landet eksisterer, idet vi har et særegent samfund og lever i et vidtstrakt land. Det vil være at løbe fra ansvar når vi overdrager ansvar til det danske stat og det vil være imod ånden i Selvstyreloven. Samarbejdet med danskerne skal selvfølgelig udvikles ud fra de behov der eksisterer.
Men vi mener at det vil være mest naturligt at vi samles om, at vi ikke ønsker at vende tilbage til styring fra Købenavn samt at vi selv udvikler sundhedsvæsenet som en god arbejdsplads og som ikke mindst skaber tryghed i befolkningen.