Nu er KNI Pilersuisoq begyndt at begrunde deres økonomiske vanskeligheder med, at deres kundegrundland skrumper, at der er en urbanisering i gang samt at Atlanttrafikken er flyttet fra Kangerlussuaq til Nuuk, ligesom de har skiftende forklaringer for deres vanskeligheder.
Vi som er brugere i butikkerne mærker at der i takt med at der bliver færre varer at vælge imellem stiger priserne, for udover at vi er ramt af stigende varepriser i løbet af de sidste par år, så er udvalget af varer nedadgående, hvor der altid er udsolgte varer, og altid løber tør for de varer som kunderne efterspørger.
Hvem træffer beslutninger om varesortimentet?
Som sagt er der til stadighed færre varer at vælge i mellem, og i 2025 ligner det at de er begyndt at beslutte hvilke varer kunderne skal køb, men sådan driver man ikke en handel; køberne skal være dem der qua deres efterspørgsel som skal bestemme hvilke sortimenter der skal være i butikkerne og ikke sådan at det er butikkerne der bestemmer sortimentet.
Det stadigvæk dårligere service fra KNI Pilersuisoq ude i kystbyerne er særdeles uacceptabelt. De har en serviceaftale og derfor modtager penge fra Landskassen og derfor skal de opfylde deres forpligtelse. Man siger altid at det er ledelsen af KNI Pilersuisoq der bestemmer hvilken varesortiment der skal være ude i butikkerne, og vi hører gang på gang at butikscheferne ellers ønsker at have varer som kunderne efterspørger, men at der sættes begrænsninger for dem.
Hvad er grunden til at man ikke sælger varer der er produceret i Grønland?
Det som tydeligst viser hvor stor topstyringen efterhånden er blevet, er blandt andet at man ikke kan købe lokale grønsager der er dyrket af grønlændere, Kalaallit Niuerfiat er gået hen og blevet en der køber de billigste varer i udlandet og som sælger dem til høje priser til herboende grønlændere og er blevet en handelsvirksomhed der nægter at sælge lokalt dyrkede grønsager såsom roer og andre grøntsager.
Topstyring fra hovedkontoret er gået over gevind og skal stoppes:
Det i forvejen hårde liv i yderdistrikterne er blevet endnu hårdere, folk efterspørger en lidt nemmere liv, men dette forhindres af at der altid mangler de mest basale fødevarer, med sine alt for høje priser gør KNI Pilersuisoq livet vanskelig for sine kunder, og KNI Pilersuisoqs handlinger gør dem medansvarlige for at livet i yderdistrikterne bliver endnu hårdere, hvilket er særdeles uacceptabelt. Det er særdeles nødvendigt at ledelsen og ikke mindst bestyrelsen er opmærksomme på disse forhold, for de er for dårlige til at drive en handelsvirksomhed.
Andre mulige løsninger:
Det med at varer bliver solgt til alt for høje priser skal bringes til ophør, og varesortimentet skal øges, man skal lytte mere til butikschefer som har mere lokal viden. Ligeledes skal KNI’s ledelse holde tætte samtaler med deres kunder ude på kysten og dermed fremkomme med bedre løsninger og dermed finde bedre løsninger for handel, man skal væk fra central styring, og man skal i højere grad lytte til butikschefernes ønsker.
Vi arbejder på at kigge på rammerne som folkevalgte, hvorfor vil gerne vil kigge på ejerskabspolitikken og gerne kigge på løsningmuligheder, blandt andet mener vi varerne hjemmefra som også er selvforsyningsvarer skal være billigere.
Vi mener også at KNI skal foretræde i de relevante udvalg.
Mariane Paviasen Jensen
