Stilstand

Af Inuit Ataqatigiits Inatsisartutmedlem og medlem af Finans- og Skatteudvalg Naaja H. Nathanielsen

Efterårssamlingen i Inatsisartut bliver lang, meget lang. Efter planen skal den først slutte den 12. december. Og det er i orden, når der nu er så meget at diskutere. Desværre er det ikke Naalakkersuisut der levere de interessante diskussioner.

Lang præsentation med småting
Formanden for Naalakkersuisut afholdt i dag pressemøde. På en 44 sider langt Power-Point præsentation blev Naalakkersuisuts forslag gennemgået. Det var side op og side ned med småting. En del af forslagene er dem der blev forsinket til forårssamlingen. Det gælder for eksempel loven om SIKUKI, Nuuks nye havn og en lang række opda-teringer af lovgivningen på familieområdet.

Resten er små justeringer af eksisterende lovgivning. Det gælder for eksempel forslaget om ”flytning af hjemlen vedrørende investeringsbidraget til de nye bygdeskibe” og ”forenkling af reglerne for erhvervelse og bibeholdelse af erhvervsdykkerbevis”. I sig selv er der ingen problemer med de forslag. Det er alt sammen udmærket. Men det er ikke noget der rykker ved den aktuelle krise.

Visioner handler ikke om valgperioder
Kun tre forslag synes at levere visioner, men de er hver især problematiske.
Det første er den kommende beskæftigelsesstrategi. Vi ved, at der er stort behov for en sådan. Men den rækker kun i perioden fra 2014-2017. Og dette understreger Naalakkersuisuts problem. Det er svært at tænke visionært, når man kun tænker på den aktuelle valgperiode. Livet inddeles ikke i valgperioder. Og det forekommer komplet urealistisk, at skulle halvere ledigheden eller gøre en indsats når man kun har 2 år til dette.
Helt galt går det med Naalakkersuisuts forslag ”om visse reformer”. Her skriver Naalakkersuisut at forslaget vil ”pålægge dem at fremsætte forslag om reformer, der øger den enkeltes incitament til selvforsørgelse og bidrager til en holdbar offentlig økonomi”. Dette forslag er ganske enkelt bizart. Naalakkersuisut har allerede mulighed for at fremlægge alle de reformer de ønsker. De behøver ikke stille forslag om at de må stille forslag om reformer. Og hvad vil de gøre hvis de bliver nedstemt af deres eget flertal? Må de så ikke stille forslag om reformer resten af valgperioden? Den eneste forklaring på dette meget specielle forslag må være, at Naalakkersuisut er klar over, at de ikke nyder opbakning i deres eget flertal. Og derfor vil de blive nedstemt hvis de rent faktisk kom med reelle reformer. Derfor nøjes de med at stille forslag om at de i fremtiden må foreslå reformer. Dette er et perfekt billede på tidens stilstand.

Slutteligt foreslår Naalakkersuisut etablering af en lufthavn i Qaqortoq. I sig selv er det måske ikke så kritisk. Men det må ses på baggrund af, at man nedskærer bevillingen til det øvrige anlægsområde for at få råd til dette. Vel at mærke i en tid hvor der er brug for at øge aktiviteten. Man må derfor med rette spørge sig selv om der lige nu er mest behov for flere boliger eller for en ny lufthavn. Gid vi kunne få det hele, men det kan vi ikke. I øvrigt har Naalakkersuisut endnu ikke fremlagt deres visioner for den samlede infrastruktur i landet. Den skal vi åbenbart lære at kende gennem drypvise forslag hen ad vejen. Og så må vi til sidst se om det så opfylder de behov borgerne og erhvervslivet har til befordring. Det er en omvendt måde at gøre tingene på. Det vækker jo minder om ideen med først at ophæve nul-tolerancen og så lave borgerinddragelse bagefter.

Det er ikke godt nok
Inuit Ataqatigiit må konkludere at det ikke er godt nok. Der er ingen vej udenom dialogen og der er ingen vej uden om de store og svære beslutninger. Det er ikke nok at bruge Naalakkersuisuts og Inatsisartuts tid på forslag som den kommende gaslov, der vil ”fremme sikkerheden og indføre nye krav om autorisation og installatøreksamen”. Der er brug for meget mere end dette.

Med håb om at visionerne findes frem til forårssamlingen

Kontakt Naaja H. Nathanielsen, mobil: 54 89 81