Pressemeddelelse 9.10.2014

Inuit Ataqatigiit ønsker at fungerende formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, straks indkalder alle partiformænd til et møde om situationen i Nunaoil A/S. På mødet bedes Kim Kielsen give svar på følgende:

Er det korrekt at det fungerende Naalakkersuisut har pålagt Nunaoil A/S besparelser der grundlæggende ændrer selskabets forudsætninger? Og er det korrekt at dette først er meddelt efter valgets udskrivelse?

Er det korrekt at Naalakkersuisut tilsyneladende ikke har respekteret armslængde-princippet, men har blandet sig i bestyrelsens kompetencer og dikteret konkrete besparelser? I den forbindelse ønsker vi at se det notat der blev sendt til Nunaoils bestyrelse.

Hvordan vil Naalakkersuisut sikre at Nunaoil A/S ledes på forsvarlig vis, nu da den står uden bestyrelse? Vi skal understrege at Naalakkersuisut ikke har myndighed til at udpege en ny bestyrelse under en valgkamp. Derfor bedes Naalakkersuisut komme til mødet med et andet løsningsforslag det lever op til reglerne.

Kontaktperson:

Naaja H. Nathanielsen, mobil 29 57 04 eller

Sara Olsvig, mobil 52 68 58