Naalakkersuisut overlister Fiskeriudvalget!

Forrige år skabte kvotetildelingen af makrellen megen røre, også indenfor politikken, idet der fra Inatsisartut og fiskerne blev sat spørgsmålstegn ved, om der var interessekonflikter ift. kvotetildeling til KNT. Inuit Ataqatigiit var med til at behandle disse vanskellige sager i Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalget, og Revisionsudvalget fremkom med fakta om alvorlige fejl. På baggrund af den store pressedækning lovede Naalakkersuisut følgende.

For at denne vanskellige sag ikke skulle gentage sig lovede man Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalget, at de ved den næste kvoteuddeling (den der pågår nu) skulle deltage i dette arbejde.

Dette løfte bliver på ingen måde indfriet ved den tildeling der sker nu, og udvalget er ikke blevet informeret om, hvem der har fået kvoter og kravet til Naalakkersuisut om udvalgets inddragelse er ikke blevet realiseret, et krav som udvalget har sat for at sikre sig at udviklingen sker ud fra landets interesser.

Det at Naalakkersuisut ikke indfrier sit løfte til udvalget i Inatsisartut kan ikke accepteres og må anses som en overlistning. Det er yderst mærkværdigt, at Naalakkersuisut hvad grunden end er, hemmeligt og uden at inddrage pludseligt laver kvotetildelinger af makrellen.

Hvorfor kan vi ikke i fællesskab forme dette område, således at vi kan have afsæt i landets interesser, give de fastboende mulighed for at anskaffe sig fartøjer til makrelfiskeri, skabe indtægtsmuligheder, arbejdspladser og dermed gøre os konkurrencedygtige med resten af verden indenfor makrelfiskeriet? Hvad er det der er vigtigere end at skabe konkrete resultater ud fra samfundets værdier og have en åben og samlet indsats?

En forsinket tildeling af kvoter gør, at makrelfiskeriet sker under tidspres og at man ikke når at opfiske kvoterne. På denne måde mister man også indtægter som man kunne have fået. Forskelligartede krav til de som får kvoterne hæmmer fremgangen, og derfor må Naalakkersuisut som det vigtigste stoppe med at ændre på disse krav.

Hvad er grunden til, at Naalakkersuisut ikke har forhørt sig hos fiskerirådet? Hvordan vil man begrunde den manglende inddragelse af fiskerirådet? Der er så megen slingrekurs i måden man styrer på og måden Naalakkersuisut arbejder på, at vi uvægerligt må stille spørgsmålstegn ved, hvem man som de vigtigste arbejder for.

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi endnu engang opfordre til, at der bliver dannet en arbejdsgruppe uden beslutningskompetence, men et sted hvor Naalakkersuisut, Inatsisartut og fiskerne sammen kan arbejde for det erhverv som landet og dens befolkning vægter og gerne vil udvikle på. Det er nødvendigt at fjerne de elementer som kan skille os og samarbejde. Lad os sammen forme vores fremtid. Så har vi ikke noget at tabe, men vi vil skabe resultater.

 

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede