Naalakkersuisoq for finanser har groft overskredet sine beføjelser!

29. april 2014

 

Naalakkersuisoq for finanser, hvis du mener at ICC skal være fuldstændig uden berøring med den politiske virkelighed, hvordan kan du så klandre ICC for at have en ensidig dagsorden.

 

Overskrider grænser

Dette er et udtryk for, at du ingen føling har med de grænser der følger med i embedet som Naalakkersuisoq. Naalakkersuisut har ingen beføjelser til at bestemme hvordan og med hvad organisationer og interessegrupper kan beskæftige sig med.

 

Spillerum for Naalakkersuisoq for Finanser

Det eneste som Naalakkersuisoq for finanser kan beslutte er, om ICC skal have økonomisk støtte eller om den økonomiske støtte skal fjernes. Det skal understreges igen at det er det eneste spillerum han har som Naalakkersuisoq for finanser. Igennem pressen angriber Naalakkersuisoq for finanser i hårde vendinger ytringsfriheden samt NGO’ers mulighed for at arbejde.

 

Angriber grupper af interesseorganisationer

Naalakkersuisoq for finanser angriber, i sin egenskab af Naalakkersuisoq, en stor gruppe af interesseorganisationer for at arbejde ensidigt og uden nytte for nogen. Og dette på trods af at det er soleklart at menneskerettigheder bliver berørt på flere områder af politikken ført på mineområdet.  At vores samfund vil blive berørt af tilrejsende, at disse tilrejsende vil have forskellige rettigheder, brugen af landet og beskyttelsen af vores levende ressourcer osv. er noget som ICC skal arbejde med.

 

Kulturelle egenart og værdier bliver beskyttet af ICC

Det er klart at vi er nødt til at have politikker for at sikre vores rettigheder, da vi i forhold til andre folkeslag er ganske fåtallige, et mindretal i forhold til andre folkeslag. ICC gør det godt, og råber op, når vigtige kritikområder bliver behandlet lemfældigt af Naalakkersuisut, og det sker uden hensyn til partifarve på Naalakkersuisut. Og det er sådan at vores kulturelle egenart og værdier bliver beskyttet.

 

Naalakkersuisoq ikke medlem af ICC

Det er aldeles ikke en opgave for Naalakkersuisoq at begrænse organisationers og interessegruppers ret til at arbejde frit, eller at mistænkeliggøre dem for at være ensidige. At gøre dette er et klart eksempel på en grov misforståelse af de arbejdsopgaver som en Naalakkersuisoq har. Naalakkersuisoq for finanser er ikke medlem af ICC’s bestyrelse, og han har på absolut ingen måde ret til at gribe ind i KNAPK’s, GA’s, ICC’s og andre organisationers måde at arbejde på.

 

Man kan ikke misbruge folkets givne magt til at nedgøre organisationer

Naalakkersuisoq for Finanser har begået en kæmpebrøler. Det er nødvendigt at nogen skærer ud i pap hvad hans arbejdsopgaver er. Man kan ikke misbruge folkets givne magt til at nedgøre organisationer for at arbejde ukorrekt. Vi er mange medlemmer af Inatsisartut der støtter ICC’s arbejde. Den eneste der udtrykker ensidighed er Naalakkersuisoq for finanser.

 

ICC er ikke bundet op til Inuit Ataqatigiit

Omtrent halvdelen af Inatsisartut støtter ICC’s arbejde. Og ICC er ikke bundet op til Inuit Ataqatigiit. Siumut har to delegerede i ICC, Inuit Ataqatigiit har en delegeret. Vi fra Inuit Ataqatigiit støtter op bag ICC’s målsætninger.

 

Befolkningen bliver løjet for

Det er ikke det samme som et bindende samarbejde. At Naalakkersuisoq for finanser antyder samarbejde imellem ICC og medlemmer af Inatsisartut og enkelte partier er beskæmmende for tilliden til ICC og er en alvorlig udtryk for disrespekt. Allermindst bør der komme en undskyldning til ICC for de alvorlige beskyldninger. Befolkningen bliver løjet for. Dette kan ikke accepteres af nogen. Og sådanne arbejdsmetoder kan på ingen måde accepteres.

 

Naalakkersuisut er forpligtiget i deres arbejde til at være redelige.

Det kan ikke accepteres at Naalakkersuisoq for finanser sammen med ligesind-ede er de eneste der kommer til orde. Medlemmer af Naalakkersuisut er for-pligtiget i deres arbejde, at de er redelige. Dette er tilsidesat på det groveste af Naalakkersuisoq for Finanser.

 

Medlem af Inatsisartut: Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, Mobil: 56 27 66

Inuit Ataqatigiit

Valg 2025

Bliv klogere på Inuit Ataqatigiits visioner og mærkesager til valget i 2025!