Múte Bourup Egede: Jeg er formandskandidat for Inuit Ataqatigiit
En åben, moderne og inddragende ledelsesstil i Inuit Ataqatigiit. Det vil Múte Bourup Egede, 31, stille sig i spidsen for, når han stiller op til formandsposten for partiet i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling den 1. december 2018.
Inuit Ataqatigiit har stærke og klare politiske værdier. Med fokus på en åben, inddragende og rummelig ledelse, mener formandskandidaten, at Inuit Ataqatigiit, som et samlet hold kan lede vejen mod en forandring for samfundet. Det nuværende politiske beslutningsproces og ledelsesform skal ændres til en positiv og borgernær stil.
Múte Bourup Egede:
– Vores mangfoldighed er vores styrke og fundament. Vi skal derfor i højere grad formå, at skabe vækst til fremtidens velfærd. Alle skal føle sig værdsat og mærke, at de bidrager til landet. Samtidig skal vi sikre et Grønland med bedre muligheder, hvor flere ønsker at blive og bidrage til en lysere fælles fremtid. Hele landet, alle dele af samfundet skal opleve udvikling, og det starter med politik i øjenhøjde.
Ved at give plads til og inddrage de mange gode kræfter i Inuit Ataqatigiit og i samfundet, vil Múte lede den nødvendige forandring i Grønland:
– Jeg stiller op som formand for IA og er klar til, at lede partiet i den retning vi har brug for. Jeg har både evnerne og viljen til at skabe resultater og give alle i samfundet håb for en bedre hverdag. Jeg er klar, Inuit Ataqatigiit er klar, til at stå i spidsen for en lysere fremtid for vores land.”
Tre centrale områder
Inuit Ataqatigiit skal række ud og være med til at opbygge og udbygge et styrket samfund. Samarbejde, respekt og arbejdsomhed skal skabe samling i vores land. Igennem politikudvikling og modernisering af partiets kernepolitik, vil Múte B. Egede styrke Inuit Ataqatigiit. Ved at føre og udvikle politik løbende på vegne af alle menige mænd og kvinder, vil han søge indflydelse til at skabe flere positive konkrete resultater.
Múte Bourup Egede:
– De første 100 dage under min ledelse, vil vi fokusere på en styrkelse af vores politik på følgende tre centrale områder for samfundet: Erhverv, Socialområdet & Kultur:
- Med et stærkt og samfundsengageret erhvervsliv, skabes der vækst til velfærd, faste arbejdspladser og et grobund for en selvstændigt Grønland.
- Med en nytænkende og innovativ socialpolitik, skabes et stærkt og selvbærende samfund, hvor samfundet solidarisk giver alle i Grønland muligheden for en tryg fremtid.
- Kulturlivet binder vores Grønland sammen. Musik, kunst, film, litteratur, idræt – kulturlivet får os tit til, at finde fællesskabet, troen på os selv som individ og samfund. Derfor skal vores kulturliv styrkes. Et endnu stærkere kulturliv, vil forstærke troen på vores fremtid.”
Inddragelse af det politiske bagland og vælgerne er et af grundstenen for at opnå den ønskede politikudvikling:
– Ingen kan løfte samfundet alene, men sammen kan vi nå rigtig langt. Jeg vil bruge alle mine evner, min viden og mine kompetencer til at skabe den fællesskabsfølelse der er brug for i Inuit Ataqatigiit og i Grønland. Derfor vil man fra starten af min ledelse se, at vi tager ud til kysten, hvor vi inddrager og lytter til samfundet.