Sermitsiaq havde den 02.02. 18 følgende overskrift: Maniitsoq topper som Kinas ”hovedstad” i Grønland.
Endvidere stod der: – Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia har godkendt Royal Greenlands ansøgning om arbejdstilladelse til 13 kinesere til Maniitsoq og Sisimiut.
Det er rigtig godt, at der er hænder nok til at forarbejde de fisk som fiskerne lander, for på den måde sikrer vi netop også, at der er indhandlingssteder for fiskerne.
Selvom vi er taknemmelige for, at der kommer arbejdskraft fra Kina, er dette også et tegn på, at noget er galt.
Qeqqata Kommunia har godkendt at der kommer 13 kinesere, men hvilke tiltag har de for at afhjælpe arbejdsløsheden i Maniitsoq, til at give de unge kompetencer, så de kan tage et arbejde?
Royal Greenland har boliger til kineserne, men har de også boliger til de unge i byen?
Kineserne i byen ser ud til at være godt accepterede og integrerede. Men vi håber ikke, at de vil skabe hindringer for, at der skabes muligheder for de unge arbejdsløse. Vi tager ikke nok hånd om, at de unge ikke skal blive tilskuere til den udefrakommende arbejdskraft.
Doris Jakobsen, hvad blev der af den beslutning som handlede om at etablere en fiskeriskole, som naalakkersuisut skulle igangsætte? Hvornår bliver det muligt for de unge at søge ind på denne fiskeriskole?
Hvis der kom en fiskeriskole, ville de unge kunne arbejde på fabrikkerne som faglærte. Så ville den fastboende befolkning kunne være med til at udvikle arbejdspladsen og være med til at optimere eksporten.
I stedet for blot at hente arbejdskraft udefra, bør kommunerne, naalakkersuisut og Royal Greenland i samarbejde gøre de unge arbejdsdygtige. Og de bør etablere en fiskeriskole, som sagtens kunne placeres i Maniitsoq.
Jeg vil hermed gerne opfordre Naalakkersuisut, Kommunerne og Royal Greenland til sammen at handle på, at de unge får kompetencer til at kunne virke indenfor forædling af fisk.
Vi skal ikke lade de unge være tilskuere til den udefrakommende arbejdskraft.
Mimi Karlsen
Inuit Ataqatigiit
