Vi forstår demonstrationen i Tunu
Borgerne i Tasiilaq demonstrerede for at Tunu mere kom i fokus i det politiske arbejde. Der blev ligeledes afholdt en støttedemonstration i Nuuk.
Jeg vil på vegne af Inuit Ataqatigiits hovedbestyrelse takke borgerne i Tunu for deres klare udmelding.
Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at landets borgere, som har forskelligt sprog og kultur ikke må glemmes i udviklingen på levevis og materielt, uanset hvor de bor.
Tunumiuts kommer med en klar udmelding; de er vores medborgere og vi skal være mere opmærksomme på deres situation.
Gennem mange år er der sket langsom udvikling af Tunu og det erkender vi i Inuit Ataqatigiit.
I den forgangne valgperiode var der initiativer om fiskefabrik, finansiering af udvidelse af vandkraftværk og projektering af anlæggelse af lufthavne. Samtidig har vi den grundlæggende holdning, at selvstyreejede selskaber har et ansvar for at være med til at udvikle samfundet.
Vi bor i et vidtstrakt land, Tunu og Kitaa har forskellig levevis, og forskelle på de forskellige steder kan udfordre de borgere som flytter. Vore familier har stadigvæk en stærk tilknytning til hverandre, og derfor kan vi udmærket forstå at unge og voksne ønsker at tage en uddannelse i deres hjemby.
Det er vigtigt at man har en samlet plan for en udvikling af vores land. Vi skal have fokus på vores indtjeningsmuligheder for at kunne have en solidarisk udvikling i vores vidtstrakte land.
Opstart af erhverv og uddannelse kan ske over en lang tidsperiode, og har sit udspring i noget som er helt klart; nemlig at vores land har begrænsninger i både planer og hvad vi kan bære rent økonomisk. Med disse i baghovedet har Inuit Ataqatigiit en vilje til at have en politisk opmærksomhed for udviklingen i Tunu.
Borgerne er dem der i deres bosteder skal realisere en vedblivende udvikling gennem stedlige initiativer og være med til at sikre at bostedernes fremkommelighed. Jeg ønsker at benytte lejligheden til at ønske borgerne i Tunu og arbejdslyst til at sikre en god udvikling af deres egn.
Med stor respekt for jer ønsker vi at vise vores vilje til at møde jer, hvor vi kan have en gensidig dialog.
Nivi Heilmann Efraimsen,
Organisatorisk næstformand
Inuit Ataqatigiit