Qassimiuaarneq er nu overstået, et håbefuldt arrangement. Et sted hvor folk, partier og organisationer mødes. Jeg vil starte med at takke SIK for at arrangere folkemødet, og vi glæder os allerede til den næste da den da det giver et rigt anledning til at mødes med folk på tæt hold, samt at man kan debattere blandt folk.
Jeg synes dog at det er vigtigt at kommentere følgende. Om vi er arbejdere eller ansatte andre steder så har vi frihed til at kunne have en fagforening. Ud fra hvad vi laver vælger vi vores fagforening så den kan beskytte os. Den skal sørge for at vi for den rigtige løn, passende arbejdsopgaver samt fagforeningen arbejder for at vores helbred ikke sættes på spil. Hvis ikke, burde jeg have frihed og ret til at kunne vælge en anden fagforening.
Formanden for min fagforening skal ikke på vegne af mig tvinge mig til at støtte en bestemt politisk retning, heller ikke i forhold til uran.
Som deltager i SIK’s Qassimiuaarneq oplevede jeg tydeligt at man opfordrede arbejderne til hen imod et bestemt politisk parti samt at man opfordrede til at være tilhænger af uran udvinding.
I lande hvor der er uran udvinding har arbejdere i uranminerne deres eget fagforening med en formand der værdsætter sikkerhed, gode lønforhold samt at helbredet er højt prioriteret.
Men SIK har i Qassimiuaarneq kun inviteret folk som opfordrer og har interesse i uranudvinding. Jeg savner at man til folkemødet har inviteret folk som beskytter arbejderne. Hvad skal arbejderne passe på? Nogen der kan fortælle om hvad de skal være opmærksomme på rent helbredsmæssigt, hvordan man yder beskyttelse mod radioaktiv stråling og andre farer. Jeg savner en formand for fagforeningen der prioriterer arbejdernes helbred og sikkerhed. Jeg savner en formand der ikke bundet til noget politisk parti. Jeg savner en formand der anerkender farer og risiko ved uran udvinding og beskytter arbejderne for den slags erhverv. Jeg savner en formand der tænker på arbejdernes familier og efterkommere.
Den mest overraskende udtalelse var dog da formanden kom med budskabet om at radioaktivitet og uran bestemt ikke var farligt, og kom med budskabet om at uran udvinding kan kaldes for grønt, dvs. at det ikke bidrager til forurening i miljøet og på jorden.
Hvis man ønsker at arbejdere samt de arbejdsløse skal have et arbejde, så er det vigtigt at dette opnås på en ansvarlig vis, prioriterer helbredet højt og bekæmper lav løn.
Lad arbejderens frihed til selv at kunne bestemme eget partifarve være en værdi hos arbejdernes fagforening, arbejdernes skal selv have frihed til selv at kunne sige deres meninger, og til sidst og ikke mindst må arbejdernes beskyttelse udvikle sig.
Mimi Karlsen
Medlem af Inatsisartut
Inuit Ataqatigiit
