Hvis vi er gode ved vores børn bliver vores fremtid god

Inuit Ataqatigiit et klart budskab: Hvert år skal være børnenes år. Det er vores klare budskab på dette års Børnenes Dag. For vi har et ansvar for at drage omsorg for vores børn hver dag, hele året, og hele tiden. Er vi gode til at drage omsorg for vores børn vil vores fremtid som land også se lys ud.

Ulighedsbekæmpelse nødvendigt

Børnene i vores land er alle forskellige. Der er forskellige forhold og uligheden er stor. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at en af vores største opgaver som samfund er, at bekæmpe uligheden. Vi skal sammen kæmpe for, at forældre får mere lige økonomiske og sociale forhold.

Vi ved, at i både storbyer og i bygder har vi medborgere, som sidder hårdt i det økonomisk og for hvem det er begrænset, hvor godt de kan forsørge deres børn. Vi skal sikre en øget omsorg som samfund for de hårdest ramte og øge solidariteten.

Mangfoldighed er en del af vores kultur

Men arbejdet for øget lighed skal ikke forveksles med en søgen efter at alle skal være ens. For børn er jo lige så forskellige som vi voksne er. Nogle børn er stille, nogle gode til håndarbejde, nogle stærke til de boglige. Og børn som vokser op i mindre byer eller bygder er ligeværdige med børn som vokser op i storbyer, også selvom deres hverdagsforhold er forskellige.

Lad os lære vores børn om forskelligheder og om ligeværdighed.

Gensidig respekt grundlægges fra barndommen

På samme måde er børn også lige så forskellige som vi voksne når det kommer til sprog og kulturel baggrund. Børn med grønlandsk som modersmål og børn med andre modersmål er lige meget værd. Det vi skal arbejde på i hverdagen er at sikre, at vi er rollemodeller for vores børn, og giver dem mulighed for at lære grønlandsk uden at skubbe de som ikke kan sproget væk.

Den måde vi blandt os voksne taler om identitet arves og overtages af vores børn. Det at give plads til mangfoldighed, at behandle alle ligeværdigt og at sikre at vi skaber et stærkt identitetsmæssigt fundament for alle er et fælles ansvar.

Vores børn bliver også stærkere af at have gensidig respekt.

Tillykke

Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit alle børn tillykke på Børnenes dag. Vi håber i vil få en god og sjov dag.

Alle år skal være børnenes år, vores arbejde for børn skal være uendeligt og må aldrig stoppe.

 

Sara Olsvig,

Formand, Inuit Ataqatigiit