Af Iddimanngiiu Bianco og Allan Pertti Frandsen, kommunalbestyrelsesmedlemmer for Inuit Ataqatigiit i Kommuneqarfik Sermersooq.
Viceborgmester Jess Svane, Qaasuitsup Kommunia, udtalte fredag 8. august 2014 på www.knr.gl, at han ønsker, der skal føres en sober og redelig debat. Det kan vi kun være enig med Qaasuitsups viceborgmester i.
Men Jess Svane er i samme indlæg citeret for at påstå, at
“de folkevalgte fra Kommuneqarfik Sermersooq fører en pinlig debat med sine borgere.” Hvad Jess Svane anser for pinligt, forklarede han med følgende salve mod borgere og politikere i Sermersooq:
“Det er, som om de tager børnene, de unge og de ældre som gidsler ved at fortælle dem, at deres levevilkår bliver forværret hvis udligningsreformen bliver gennemført“, sagde altså Jess Svane til KNR, der bragte indlægget 8. august 2014.
Helt ærligt, Jess Svane. At fremlægge konkrete tal er ikke det samme som at tage som gidsler. Det er at råbe vagt i gevær. Mens tid er inde!
På vegne af borgerne i Kangia (Østgrønland) er vi forargede over, at man kan betragte Kommuneqarfik Sermersooq som en rig kommune. Enhver ved, at der er et stort behov for investeringer i Kangia, uanset om der er tale om erhverv, sociale indsatser eller boligområdet. Vores østgrønlandske medborgere vil være de første til at mærke effekten af den skæve fordeling af det kommunale bloktilskud, som Naalakkersuisut har fremlagt. Det samme gælder de udsatte borgere i resten af Kommuneqarfik Sermersooq.
Derfor var det udtryk for ansvarlig politik, at en enig kommunalbestyrelse i Sermersooq den 17. juli – med deltagelse af Atassut, Demokraterne, Inuit Ataqatigiit, og Jess Svanes eget parti, Siumut – afslog Naalakkersuisuts forslag til ny kommunal udligningsordning.
Så, når vi i debatten – blandt andet på borgermøderne onsdag 6. august 2014 – fremlagde, at Sermersooqs borgeres vilkår vil blive stærk forringet af en forhøjelse af den kommunale udligning med EKSTRA 56 millioner kroner, er det fordi, det er rigtigt.
Et EKSEMPEL på, hvordan vi skal kunne spare hele 56 millioner kroner, kunne for eksempel være:
• Fjernelses af fritids- og pasningstilbud over 4. Klasse: 24 mio. kr.
• Reduktion af folkeskolens serviceniveau til lovens minimum: 21 mio. kr.
• Lukning af familiecentrene og forebyggende tiltag: 11 mio. kr.
Dette er et EKSEMPEL på, hvordan Sermersooq vil kunne spare 56 millioner kroner på de store poster. Men folkeskolen og det sociale område er blandt de omkostningstunge områder i den kommunale drift. Det vil derfor ikke blive populært – og det er heller ikke godt for samfundet.
Et ANDET EKSEMPEL ville være, at Sermersooq skulle fyre 160 ansatte. Tallet er desværre sat lavt. Hvis Kommuneqarfik Sermersooq fyrede 160 personer, ville det nemlig betyde, at vi mistede skatteindtægter og skulle betale understøttelse til dem, der er blevet arbejdsløse. Derfor ligger det reelle tal nok omkring 300 fyringer!
I Sermersooq tror vi på åbenhed og borgerinddragelse. Og det kræver, at vi fortæller den dårlige nyhed, når den melder sig. I dette tilfælde har vi fortalt tingene, som de ser ud. De EKSTRA 56 millioner kroner udgør reelt en alvorlig trussel mod Sermersooqs økonomi. Tvinges Sermersooq økonomisk i knæ, vil hele vores land blive ramt af det. I Sermersooq ønsker vi derimod en langsigtet løsning, som reelt løser ulighedsproblemet. For en løsning skal findes. I respektfuld dialog mellem Naalakkersuisut og kommunerne.
Med venlig hilsen
Iddimanngiiu Bianco, Inuit Ataqatigiit, medlem af kommunalbestyrelsen, Kommuneqarfik Sermersooq, mobil +299 54 88 44, itbi@sermersooq.gl
Allan Pertti Frandsen, Inuit Ataqatigiit, medlem af kommunalbestyrelsen, Kommuneqarfik Sermersooq, mobil +299 59 87 55, apfr@sermersooq.gl, www.facebook.com/ia.pertti
