Fra Inuit Ataqatigiit ønsker vi en undersøgelse velkommen – alt skal frem!
Fra Inuit Ataqatigiit noterer vi os, at den afgåede formand forSiumut, Aleqa Hammond påstår, at oppositionen ikke ønsker en undersøgelse af midler ulovligt anvendt af det nuværende og det foregående Naalakkersuisut.
Intet kunne være mindre sandt. Fra Inuit Ataqatigiit ønsker vi en undersøgelse meget velkommen, og vi ønsker, at alt kommer frem. Såfremt den tidligere formand for Siumut har kendskab til forhold på nuværende tidspunkt, mener vi hun har pligt til at oplyse samfundet derom.
Der skal ikke herske tvivl om, at vi fra Inuit Ataqatigiit ikke accepterer ulovlig anvendelse af landskassens midler, og vi mener det vil klæde Aleqa Hammond at tage det fulde ansvar og ikke bortforklare sine gerninger med at andre partier ikke ønsker, at alt skal frem.
Sandheden er, at alt skal frem, men Aleqa Hammond har brudt med loven, og det har konsekvenser. Det har hendes egne partikammerater allerede vist.
Lad alt komme frem. Det skylder vi befolkningen samt et nyt valg.