Formanden for Naalakkersuisut’s møde med USA’s præsident kræver omtanke
Af: Peter Olsen (næstformand), Sofia Geisler (medlem) og Mùte B. Egede (medlem) af Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg.
Vi skal opfordre Formanden for Naalakkersuisut om tænke sig grundigt om, når han under sit møde med USA’s præsident fremlægger sine budskaber, midt i en tid, hvor stormagterne opruster deres militær.
Som Inuit Ataqatigiit’s repræsentanter i Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, regner vi med at Formanden for Naalakkersuisut, før sin afrejse for at mødes med USA’s præsident, orienterer udvalget om, hvad han påtænker at fremlægge under mødet. Ligeledes regner vi bestemt med, at Formanden for Naalakkersuisut vil høre udvalget, før sin afrejse. Det vil være passende om Formanden for Naalakkersuisut sørger for at have hele Inatsisartut bag sig, under sit møde med USA’s præsident.
Som Inuit Ataqatigiit’s repræsentanter i Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg, skal vi mindst vide, hvad dagsordenen er for mødet. Stormagternes fornyede og voksende interesse for Grønland, skal udnyttes med omtanke og til gavn for Grønland. Det er ikke et spørgsmål om at være med betingelsesløst, til gengæld bør vi helt legitimt kræve, at vores erhvervsmæssige udvikling bliver understøttet.
Balance og omtanke er vigtige som aldrig før. Vi skal i Rigsfællesskabet styrke og koordinere vores udenrigs- og sikkerhedspolitik. Danmark ville ikke være en arktisk stormagt uden Grønland. Det forpligter begge parter.
Med venlig hilsen
Peter Olsen, Sofia Geisler, Mùte B. Egede
Medlemmer af Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg