Forårssamlingen som har været rig på resultater for Inuit Ataqatigiit er nu overstået

Hvis det havde været i gamle dage ville vi sige, at vi kom hjem med masser af god fangst.

Ved et godt samarbejde, et godt sammenhold og vedholdenhed har vi i Inuit Ataqatigiit opnået gode resultater på denne forårssamling. Dette er vi meget glade for og vi har grund til at være stolte. Uden at skele til vores status som oppositionsparti har vi udvist samarbejdsvilje og vilje til at gå på kompromis, og dette har båret frugt.

Der er en stor grad af enighed om de grundlæggende værdier blandt de venstreorienterede partier

Fra Inuit Ataqatigiit mener vi samlet set, at der har været et godt samarbejde imellem os og partiet Siumut dette forår, særligt når det gælder grundlæggende værdier.

Vi har samarbejdet godt med alle partierne i udvalgene, og vi hæfter os ved, at der forekommer store uenigheder imellem koalitionspartierne og det er ofte, at koalitionen ikke formår at fremkomme med forslag hvor de internt er enige. Vi håber, at koalitionen fremover i højere grad kan melde enige ud, for det giver os hårde vilkår hvis der er for megen slingrekurs i udmeldingerne under forhandlingerne. Der skal ikke være tvivl om, at Inuit Ataqatigiit ønsker at deltage.

Til forårssamlingen har vi haft mange forslag og beslutningsforslag til debat, og vi takker alle partierne for et godt samarbejde.

Vore resultater vil komme samfundet til gavn

Vi var glade og forventningsfulde da vi kom her til forårssamlingen. Og hvis det havde været i gamle dage ville vi sige, at vi kom hjem med masser af god fangst.

Vore resultater har bl.a. været:

  • Alvorligt syge patienter kan nu have en pårørende med når de tager til behandling i Danmark. Derudover blev vores beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut skal pålægges at undersøge mulighederne for at der kan bygges boliger til patienter, som pga. af deres sygdom er nødt til at opholde sig på Det grønlandske Patienthotel i flere år, vedtaget.
  • Vi har opnået at kulturen, kunsten og sporten, hver for sig, får en lov som træder i kraft pr. 1. Januar 2017.
  • Vi har været med til at bane vejen for at liberaliseringsplanerne for Tele Post bliver sat i bero.
  • Vi har haft en stor debat om at man skal handle på den store ulighed blandt befolkningen, og at misbruget af hash skal bekæmpes og at der skal gøres en indsats på området.
  • Og ikke mindst har vi haft en stor debat om uran, hvor vi har forsøgt at opnå en større inddragelse af befolkningen og større demokrati derom.

Sagen om uran er endnu ikke slut

Fra Inuit Ataqatigiit anser vi ikke sagen om uran som afsluttet. Der er endnu ikke åbnet en uranmine, og dette emne skiller til stadighed befolkningen og politikerne. Naalakkersuisut har endnu ikke fremlagt noget om hvordan de har tænkt sig at samle befolkningen. Fra Inuit Ataqatigiit opfordrer vi til, at Naalakkersuisut ser ud over hvad Inuit Ataqatigiit mener og erkender, at der er forskellige meninger derom blandt befolkningen og beslutter sig for en folkeafstemning. Vi vil alle gerne deltage i at finde en vej ud, så vi kan komme videre.

Inatsisartuts forårssamling i 2016 er slut, og på vegne af alle Inatsisartutmedlemmer for Inuit Ataqatigiit siger vi tak til alle partierne for et godt samarbejde.

Peter Olsen

Gruppeformand for Inuit Ataqatigiit


 

 

Færdige behandlede forslag under forårssamlingen

 

Inuit Ataqatigiits forslag som er godkendt                              14

Inuit Ataqatigiit forslag som er forkastet                                 4

Naalakkersuisuts forslag som vi har godkendt                         20

Naalakkersuisuts forslag som vi har forkastet                          10

Koalitionens forslag som vi har godkendt                                13

Koalitionens forslag som vi har forkastet                                 2

Vi har bakket samtlige Partii Naleraqs forslag

 

Færdige behandlede forslag                                                   76

 

Godkendte                                                                           67

Forkastet                                                                              9