Af: Aqqaluaq B. Egede, Næstformand og politisk ordfører
Det her er ikke en leg: Stil Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar
Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur har indtil flere gange haft udmeldinger der direkte er i modstrid med hinanden. Pressemeddelelser og ukorrekte oplysninger til Inatsisartut kommer ud i en lind strøm og disse skaber usikkerhed i vores arbejde samt i vores beslutninger. Disse sker alt imens der på lov om Naalakkersuisut er klare bestemmelser om at Naalakkersuisut ikke må fremkomme med urigtige og vildledende oplysninger.
Det med at være en Naalakkersuisoq medfører et stort ansvar, hvorfor bestemmelser herfor skal følges. Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai og Atassut vender det blinde øje til Naalakkersuisoq for Boligers mange usande oplysninger og vildledning. For de reagerer slet ikke på de modsatrettede udmeldinger som Naalakkersuisoq fremkommer med. Man værdsætter ikke en ansvarlig regeringsførelse. For hvis man gjorde det, så havde parterne allerede taget skridt at bringe disse forhold til ophør.
Naalakkersuisoqs konstante ukorrekte oplysninger skaber usikkerhed ude hos selskaberne, organisationerne samt ude i samfundet og de politiske partier. Hvis man arbejdede ansvarligt, ville baglandet allerede have reageret. Topstyring hos koalitionen samt nikkedukkeri i Inatsisartutgruppen viser, at Naalakkersuisut kan agere som de vil og dette er meget farligt for vores land.
Hvis ikke Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur kan udføre sit hverv på en forsvarlig og ansvarlig måde må han træde tilbage. Hvis ikke det store område varetages på forsvarlig vis, vil de indtil nu alvorlige konsekvenser for samfundet der allerede er sket blive endnu værre.
De allerede skete hændelser beviser at det ikke er sket for sidste gang. Folk som følger med, har allerede set hvor hård de medlemmer af Naalakkersuisut som ikke har store erfaringer i bagagen har det.
Man kan ikke lade som om ingenting. Medlemmer af Naalakkersuisut skal stilles til ansvar for de usandheder de selv har fremsat, men også Siumuts Inatsisartutgruppe har selv et ansvar for at vide hvilke pligter de som folkevalgte har og for at handle efter dette ansvar.
Man kan ikke vende det blinde øje til den Naalakkersuisoq som ikke magter at løfte sin opgave og som fremfører urigtige samt selvmodsigende udmeldinger. De folkevalgte som står bag det Naalakkersuisut der har deres virke i dag fra Demokraatit, Siumut og Nunatta Qitornai har medansvar, fordi de vender det blinde øje til, hvilket hele samfundet må bøde for.
Vores land og dets befolkning har den egentlige magt. De fortjener en korrekt regeringsførelse og en ikke svingende og uforudsigelig politisk kurs. Koalitionen og deres støttepartier kan ikke lade vores land i stikken for blot at redde deres partier. Ja det er rigtigt, at den pågældende Naalakkersuisoq har ansvaret for folks daglige kår på bolig, infrastruktur og udviklingsområdet.
Man kan ikke være Naalakkersuisoq for betegnelsens skyld, for man sidder med et stort ansvar. Det handler om folks daglige levevilkår og man må udvise stor påpasselighed i under varetagelsen af hvervet. Man skal sikre at landet og dets befolkning ikke ledes på ansvarlig vis.
Dette ansvar står den tavse koalition og deres støttepartier for og de må handle. Hvis ikke Formanden for Naalakkersuisut ikke magter at være sit ansvar bevidst og hvis ikke deres bagland i Inatsisartut kan tage ansvar, vil Inuit Ataqatigiit handle ud fra de gældende bestemmelser.
Vi må få det dokumenteret om koalitionen er villige til at alle deres ressourcer til at grave alt snavs ned i undergrunden, eller om de har mod til at stille Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur til ansvar for dennes handlinger.