Aasiaat, d. 13. juni 2014
Borgmesteren i kommunalbestyrelsen for Qaasuitsup Kommunia magter ikke at samle folk
Vi har mange opgaver i kommunalbestyrelsen for Qaasuitsup Kommunia, som vi gerne vil medvirke til at løse i et effektivt samarbejde, men der er alt for mange hindringer for samarbejdet. Alt for mange aktiviteter, som kommunalbestyrelsen har sat sig for at få udført, går i stå og bliver ikke udført tilfredsstillende
Vi er meget opsat på at samarbejde omkring de tiltag, som kommunalbestyrelsen betragter som hastesager, men vi kan for eksempel ikke længere acceptere, at de påtænkte ledelsesmæssige forbedringer blot ser ud til at være gået i stå, hvor medarbejdere og politikere i alt for ringe grad bliver inddraget eller hørt. Vi er ej heller tilfredse med, at i de tilfælde arbejdet alligevel er blevet udført, er opgaven blevet løst af enkeltpersoner, uden inddragelse af andre. Vi vil være med, og tager det også som givet, at alle medarbejderrepræsentanter i alle bosteder, ligesom os, er lige så motiverede til at være med. Allerede sidste år har kommunalbestyrelsen meddelt deres mål om at øge bygdebestyrelsernes indflydelse, men implementeringen er ikke eksisterende, og vores medinddragelse er fortsat alt for ringe. Det må være slut med, at vi skal søge information i øst og vest om status på løsningen af de enkelte opgaver, uden at få et tilfredsstillende svar. Vi efterlyser medinddragelse, vi vil gerne hjælpe til, og vi ønsker, at borgernes inddrages gennem samarbejde.
Kontakten til borgmesteren og dennes øverste embedsmand er alt for svær, henvendelser er meget længe om at blive besvaret, og bliver nogle gange slet ikke besvaret. I den senere tid er den elektroniske kommunikation blevet forringet betydeligt, som igen har haft stor indflydelse på vores forsøg på at følge med, udvalgenes og kommunalbestyrelsens aftalte mødetidspunkter bliver respekteret mindre og mindre.
I den senere tid er de meget tiltrængte, igangsatte erhvervsudviklings initiativer blevet kritiseret på en meget uheldig måde af borgmesteren ud fra egne interesser, dette skete da han gav anledning til tovtrækkeri i forbindelse med turistudviklingsprojektet i Ilimanaq, og sidst i forbindelse med hans udmelding i forhold til en privat virksomhed i Upernavik-området med undertoner om at lederen burde fyres
Inuit Ataqatigiit mener, at borgmesteren i Qaasuitsuip Kommunia bruger alt for mange kræfter på ud fra egne erhvervsinteresser at lægge hindringer i vejen for anden erhvervsudvikling i kommunen, og bruger alt for lidt tid og kræfter på den generelle erhvervsudvikling. I den anledning er det svært at komme uden om, at han flere gange er blevet kritiseret af medlemmer af sit eget parti.
Inuit Ataqatigiits medlemmer i kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia mener, at ledelsen af kommunen trænger til betydelige forbedringer. Der skal ske en betydelig styrkelse af området, og vi vil meget gerne deltage i dette arbejde. Borgmesteren må gøre noget ved det faktum, at han ikke længere magter at være samlingspunktet, og tydeliggøre sin position over for kommunens byer og bygder og ikke mindst over for medarbejderne i kommunen, ved at være mere synlig over for borgerne i byer og bygder og deres borgere, gennem en tydelig motivation af befolkningen og ikke mindst ved en mere venlig og motiverende fremtoning over for medarbejderne i alle bosteder.
Vi opfordrer borgmesteren og hans øverste embedsmand til at yde indsats for at forbedre deres image som centrale figurer over for borgerne, medarbejderne og medlemmerne af kommunalbestyrelsen, gennem et åbent samarbejde og uddelegering af arbejdet.
Med venlig hilsen
Ane Hansen, medlem af kommunalbestyrelsen for Inuit Ataqatigiit