Bevar befolkningens tillid til råstofområdet

3.12.2013

Bevar befolkningens tillid til råstofområdet

Af Naaja H. Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit

Der er bred opbakning i befolkningen til at få gang i vores mineindustri. Og denne opbakning må vi værne om. Derfor er det vigtigt at Naalakkersuisut følger de love og regler der gælder. Ellers risikerer vi at tabe befolkningens tillid til, at mineprojekter bliver succesfulde for vores samfund. Derfor er det utroligt ærgeligt, at Naalakkersuisut skaber utryghed i høringsprocessen omkring mineprojektet ved Kringlerne. Få dage før fristen for at indsende et høringssvar har Naalakkersuisut fremlagt nyt og omfattende materiale.

Det er selvfølgeligt godt at Naalakkersuisut fremlægger det materiale de har, men Naalakkersuisut burde samtidigt have forlænget høringsfristen. Formålet med høringer er at få input fra relevante organisationer. Formålet er at styrke landets håndtering af projekterne. Derfor må vi også tage høringsprocessen alvorligt og bruge de input vi får.

Naalakkersuisoq for Råstoffer har gjort meget ud af sit notat fra i sommers om borgerinddragelse. Jeg skal hermed anbefale at intentionen i dette notat rent faktisk bruges, så det ikke bare er fine ord på et papir. Naalakkersuisut kan passende starte med at forlænge høringsfristen for Tanbreez-projektet ved Kringlerne.

Kontaktinfo: Naaja H. Nathanielsen, 54 89 81 / nana@ina.gl

Inuit Ataqatigiit

Valg 2025

Bliv klogere på Inuit Ataqatigiits visioner og mærkesager til valget i 2025!