Pressemeddelelse
24.2.2014
Bedre borgerinddragelse og -service i Qaasuitsup kommunia efterlyses.
I betragtning af at borgermøder og informationskampagner end ikke er kommet på plads, er en folkeafstemning om en evt. opdeling af Qaasuitsup kommunia til afholdelse d. 25. marts 2014 fuldstændig urealistisk.
En folkeafstemning om en evt. opsplitning af kommunen er et stort tema som ikke kun angår kommunens egne borgere, da den også er et vigtigt anliggende for landets øvrige borgere.
Borgerne i kommunen har krav på at blive gjort bekendt med afstemningstemaet og hvad der skal ske efter selve afstemningen.
Alene af den grund er det derfor helt urealistisk at forestille sig en folkeafstemning til afholdelse d. 25. marts.
Rejseplaner og deltagere til infokampagnen, datoer for borgermøderne er end-nu ikke fastlagte. Derudover er der ikke udarbejdet et budget for borgermøderne til forelæggelse for beslutningstagerne. I henhold til Inatsisartutlov om kommunernes styrelse nr. 22 af 18. november 2010 – § 44, stk. 2 er der ellers krav om, at et budget skal være forelagt for og godkendt af kommunalbestyrelsen, hvilket endnu ikke er sket.
På baggrund af ovenstående skal IA’s kommunalbestyrelsesmedlemmer af Qaasuitsup kommunia derfor opfordre til, at afstemningen først afvikles til efteråret – når Naalakkersuisut sammen med kommunerne har fået evalueret kommunesammenlægningen og når en grundig planlægningsindsats har været foretaget forinden. Det ville være det bedste for demokratiet og for den mest optimale borgerinddragelse.
På vegne af IA’s kommunalbestyrelsesmedlemmer i Qaasuitsup kommunia
Ane Hansen mobil 587661