A/S INI-boliger i Kommuneqarfik Sermersooq skal flyttes over i Iserit

Til fordel for lejere og hele samfundet, skal alle boliger i Kommuneqarfik Sermersooq kun administreres af ét selskab, og det skal være Iserit.

Der arbejdes allerede for at Iserit skal overtage A/S Ini’s boliger i Paamiut, men det går for langsomt. Det vil Henrik Rachlev fra Paamiut og Malene Lynge fra Nuuk gøre noget ved.

Har allerede overtaget i øst
I Tasiilaq og Ittoqqortoormiit overtog Iserit 77 boliger fra A/S INI. Resultatet er til at tage og føle på, da det ikke bare har betydet mærkbare forbedringer på boligernes stand, men har også resulteret i en mærkbart bedre økonomi, med nedsættelse af husleje til følge.

–  Alt for længe har der været planer om at rive de saneringsmodne boliger i Paamiut ned, uden at der er sket noget. Det er på tide, at lade andre tage sig af opgaven, så vi kan komme videre, mener Henrik Rachlev.

Istandsættelser for 23 mio.
A/S Ini har i alt 377 boliger i Paamiut. 252 boliger kan overtages og istandsættes mens resten er saneringsmodne. Med overtagelsen af boligerne skal følge en sum penge med til istandsættelse. I følge selvstyrets sektorplaner på anlægsområdet er summen for de brugbare boliger vurderet til 23 millioner.
–  Ved at lade Iserit administrere alle boliger, vil kommunen være godt på vej til at få skabt en enstrenget boligadministration, til gavn og glæde for både lejere og resten af samfundet, siger Malene Lynge.

Vil arbejde målrettet
Ifølge strukturreformens betænkning, kan selvstyrets boligadministration med fordel overdrages til de nye kommuner, for at opnå samdriftsfordele og en mere fremadrettet planlægning.
– Overtagelsen af boligerne i Øst er det praktiske bevis på det kan lade sig gøre, endda med succes. Der skal derfor arbejdes målrettet for, at resten af kommunens offentligt ejede boliger overdrages fra INI til Iserit, og næste naturlige skridt er boligerne i Paamiut og Nuuk, slutter Henrik Rachlev.

 

Henrich Rachlev og Malene Lynge

Inuit Ataqatigiit, Sermersooq