(De talte ord gælder)
Vi ser ind i et interessant år i Arktis og dermed i Rigsfællesskabet. Et kommende formandskab for Arktisk Råd, en Arktisk ambassadør, der skal udpeges og en fælles arktisk politik.
Naalakkersuisut præsenterede sammen med stort set alle partier i Inatsisartut den nye Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik i Grønland. Intet om os, uden os, som også har været vores motto i Folketinget.
Verdenssituationen er mere usikker nu og vi er mange i Arktis, der følger situationen med stor bekymring.
For nyligt stod jeg i spidsen for en konference for Arktiske Parlamentarikere i Kiruna, Sverige. Her drøftede vi velkendte og vigtige emner i Arktis, såsom klima, økonomisk udvikling og unges bidrag til fremtiden for Arktis. Det var en kæmpe fornøjelse, at vi havde unge med fra hele Arktis, som deltog aktivt i konferencen og vi vil gentage succesen i USA, når næste konference afholdes i 2026. Jeg er glad for, at der var fuld opbakning fra mine arktiske kollegaer til at jeg kunne fortsætte som forperson for Arktiske Parlamentarikere.
Det stod dog også klart, at der i Arktis udestår et arbejde med at koordinere planer og best practices indenfor beredskab. Alle arktiske lande er i gang med at forberede deres beredskab. Ikke kun militært, men også blandt befolkningerne. Landene er på forskellige stadier i deres forberedelser. Både politisk og lavpraktisk. Norge er et af de lande, som investerer stort i deres militær i den nordlige del af landet og dermed også i deres beredskab, mens Sverige overfor befolkningen italesætter behovet for at den enkelte bør forberede sig.
I Grønland har vi både oplevet cyberangreb og dagslange strømafbrydelser. Vores søkabel er sårbart og der er en bekymring for at det kan sættes ud af funktion. Jeg mødtes for nyligt med Tussas’, vores telekommunikationsselskab. Der er et stort og reelt ønske om at der investeres i endnu et søkabel for at skabe redundans og mindske risiko for nedbrud af vores ene søkabel. At sikre internetkommunikation i vores land – hvor mange kan efterlades til sig selv, såfremt der sker en ulykke – er afgørende for vores beredskab.
Folk og Sikkerhed opererer også i Grønland og de har udgivet folderen ‘Hvad nu hvis’. IA mener det er afgørende, at vi har debatten om beredskab lokalt i Grønland og med respekt for at det er Grønland som står i spidsen for dette. Uanset om det drejer sig om et strøm- eller søkabelnedbrud, et cyberangreb eller en anden krisesituation, så bør vi have debatten og forberede os lokalt på en forandret virkelighed. Det er en debat, som Inuit Ataqatigiit vil tage initiativ til i Grønland den kommende tid.
Kommende forpersonskab for Arktisk Råd
Til næste år overtager Danmark, Grønland og Færøerne forpersonskabet af Arktisk Råd fra Norge. Det er glædeligt at IAs forslag om at videreføre dele af norsk til dansk til svensk forpersonskab tages godt imod.
Konkret mener vi, at inddragelse af unge i Arktis bør være centralt. Norge har inviteret til norsk ungdomskonference og udpeget en Arctic Youth Ambassador.
Allerede nu bør alle panarktiske organisationer, såsom ICC, Arctic Economic Council, Arctic Mayors Forum og andre inddrages i forberedelserne til Arktisk Råds forpersonskab.
Hvorfor ikke afsætte en Arktisk Råds pulje og koordinere initiativerne her tæt med Grønland og Færøerne. Det ønsker IA at gå videre med i forberedelserne til forpersonskabet i 2025.
Greenland Student Summit
I næste måned har Inuit Ataqatigiit i Folketinget taget initiativ til at samle grønlandske studerende i Danmark. Det gør vi sammen med Siumut og Avalak. Vi glæder os over at statsministeren lægger “hus til” når vi mødes på Marienborg den 7. maj.
Mental trivsel under uddannelsen og tilknytning til Grønland efter uddannelse udgør omdrejningspunktet for mødet. Vores unge er vores vigtigste ressource og vi har brug for at flere af vores dygtige unge, som har taget en uddannelse i Danmark, har lyst til at vende hjem og være med til at styrke samfundet.
Det mener IA bedst gøres i samarbejde med de studerende, der oplever udfordringerne med mistrivsel og diskrimination i de danske studiemiljøer.
Menneskeretlige aspekter i spiralsagen
Naalakkersuisut og Inuit Ataqatigiit i Folketinget har længe forsøgt at få regeringen til at prioritere de menneskeretlige aspekter i den igangværende undersøgelse af spiralsagen, desværre uden held. Vi finder det ellers kun naturligt, at statens brud på internationale konventioner afdækkes i denne proces.
Det glæder os derfor, at Naalakkersuisut har meddelt, at den grønlandske regering snarest igangsætter en afdækning af de menneskeretlige aspekter af spiralskandalen. Det er et nødvendigt og væsentligt skridt, hvis vi skal til bunds i denne forfærdelige sag.
Inuit Ataqatigiit er ligesom Institut for Menneskerettigheder ikke i tvivl om, at de berørte kvinder har været udsat for alvorlige krænkelser af deres menneskerettigheder. Der er heller ingen tvivl om, at disse krænkelser har haft alvorlige negative konsekvenser for vores nutidige samfund. Derfor forstår vi til fulde, at nogle af de berørte kvinder har stævnet staten og vi opfordrer regeringen til at tage den fulde konsekvens af dens ansvar.
Det er samtidigt værd at huske, at antallet af berørte kvinder er langt højere end det antal der har stævnet staten. Inuit Ataqatigiit mener, at det kun kan gå for langsomt med at anerkende de krænkelser kvinderne har været udsat for og give dem den oprejsning de fortjener.
Regering løfter ikke sit ansvar overfor socialt udsatte grønlændere
Rigsfællesskabsdebat efter rigsfællesskabsdebat står jeg her og banker i bordet over vilkårene for sårbare grønlændere i Danmark.
Af de 17.000 grønlændere der lever i Danmark anslås det, at ca. 1500 er socialt udsatte. Regeringen formår ikke at løfte sit ansvar overfor denne forholdsvist lille gruppe. Jeg kan konstatere at de initiativer vi får afsat penge til, ikke bliver realiseret af Socialstyrelsen.
I forbindelse med forhandlingerne om SSA-reserven i 2023 fik IA m fl. afsat 7,8 mio. kr. til nye kulturtilpassede forældrekompetenceundersøgelser.
Her et år senere forventes forundersøgelserne til udarbejdelsen blot at gå i gang. Det har store implikationer for sårbare grønlandske familiers retssikkerhed, at regeringen ikke fører politiske beslutninger ud i livet.
Samtidig ser vi et højt antal af tvangsadoptioner af grønlandske børn i Danmark. Der er sket 5 tvangsadoptioner i 2022 og 2023, hvilket svarer til 6 pct. Det er meget høje til set i forhold til antallet af grønlændere i Danmark.
Det går for langsomt og der sker for lidt.
Det virker næsten som om, at Regeringen nægter at løfte sit ansvar for grønlandske borgere i Danmark, særligt når Socialministeren ikke prioriterer at mødes os repræsentanter fra Grønland op til dette års forhandlinger.
Udfordringer på transportområdet
Et andet område, som halter stærkt er transportområdet. Det er 16 år siden færdselsloven i Grønland sidst blev opdateret og det står efterhånden meget klart, at der er et behov for en gennemgribende revidering. Der skal større fokus på trafiksikkerheden i Grønland. Vi skal have genindført bilsynet hurtigst muligt og opdatere reglerne om kørsel i påvirket tilstand.
Jeg får mange henvendelser fra grønlandske borgere om udfordringer på transportområdet. Lige fra manglende regulering af færdselsloven til udfordringer med at anskaffe og anvende det grønlandske kørekort.
Der er ingen tvivl om at grønlandske borgere skal kunne erhverve et kørekort inden for rimelig tid, også selv om de bor uden for de store byer. Færdselsområdet bør have et ordentligt løft, så de mange frustrationer i Grønland ikke hobes yderligere op.
Mange emner presser sig på. Små og store. Der er stadig mange opgaver i Rigsfællesskabet og indimellem virker det som et hjul der bevæger sig baglæns. Det er uacceptabelt og jeg håber at statsministeren i spidsen for regeringen vil sikre flere målsætninger i regeringsgrundlaget følges til dørs.
Tak for ordet.
