I anledning af 75-året for kvinders valgret i Grønland opfordrer IA til at se på, hvordan flere kvinder får mulighed for at lade deres stemme høre fremover. Der er stadig mange kampe, der skal kæmpes for at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd.
Den 15. april 2023 er det 75 år siden, kvinder fik valgret i Grønland. Næsten 100 år senere end de grønlandske mænd. Dermed blev vi i 1948 endelig et ægte demokrati med repræsentation fra hele befolkningen.
“Det er værd at fejre, for beslutninger bliver kun bedre, når alle de som beslutninger påvirker, har mulighed for at blive hørt og øve indflydelse”, siger ligestillingsordfører Asii Chemnitz Narup og fortsætter: “I vores traditionelle livsform var mænd og kvinder nødt til at komplementere hinanden og samarbejde – simpelthen for at overleve. I vores moderne samfund er vi nødt til det, fordi sammensætningen af forskellige tankesæt og erfaringer fører til bedre beslutninger, end hvis det kun er den ene halvdel af befolkningen, der bliver træffer beslutninger.”
“Siden 1948 har Grønland set en perlerække af stærke kvinder i politik. Fra Elisabeth Johansen, der som den første kvinde blev valgt til Grønlands Landsråd i 1959 og Guldborg Chemnitz, der som den første kvinde blev valgt til Kommunalbestyrelsen i Nuuk i 1951 – til vores dages Naalakkersuisut, Inatsisartutmedlemmer, Kommunalpolitikere, bygdebestyrelsesmedlemmer og Folketingsmedlemmer. Eksemplerne er mange og værd at være stolte af og fejre.
Men en rettighed er kun noget værd, hvis den bliver brugt. Og vi har stadig en hel del områder i grønlandsk politik, hvor vi fortsat må kæmpe for at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd”, siger hun.
Sammensætningen i bygdebestyrelserne er et eksempel på, at der mangler kvindelig repræsentation: 30 ud af de 106 bygdebestyrelsesmedlemmer er kvinder.
Blandt Inatsisartuts 31medlemmer er kun 8 kvinder. I Naalakkersuisut er kun 3 ud af 10 kvinder.
Noget af forklaringen kan ligge i den måde, det politiske årshjul i Inatsisartut er sammensat på. “Vi har valgt en struktur, hvor vi har nogle ekstremt intensive politiske samlinger 2 gange om året, hvor alle døgnets vågne timer og lidt til bruges på det politiske arbejde. Strukturen er både familiefjendsk og demokratiuvenlig.
Heldigvis er der konsensus blandt alle 5 partier om, at der skal ske en markant fornyelse – og det er på høje tid. Det kan ikke gå hurtigt nok.
Af lige så vigtige samfundsmæssige ligestillingsdagsordener skal der kæmpes for er: ligeløn og ligestilling på arbejdsmarkedet, trygge forhold i hjemmet og på gaden, fri for vold og overgreb, øget økonomisk lighed.
