Skrevet af: Aaja Chemnitz Larsen, Folketingsmedlem
Fuld indsigt er en forudsætning for oplyste beslutninger
Begge statsministerkandidater peger på Grønland skal have større udenrigspolitisk indflydelse og fortrolighedsrummet skal styrkes. Men er det valgfloskler og hvor langt vil man gå for at inddrage folkevalgte fra Grønland?
I et interview i AG i april måned peger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på, at hun vil sikre Grønland større udenrigspolitisk kompetence. Bemærk, at sikkerheds- og forsvarspolitik ikke nævnes i denne sammenhæng. Det er netop de sikkerheds- og forsvarsmæssige anliggender, som i praksis har spændt ben flere gange for Grønlands egenhændige ageren i sager om f.eks. lufthavne, brugen af vores eget land i Grønnedal eller eksport af dual-use produkter. Her er Grønlands indflydelse status quo.
Mette Frederiksens udtalelser fortjener en uddybning, og ikke mindst en klarhed omkring, hvorvidt dette løfte reelt vil gøre op med de udfordringer, vi gang på gang ser i forhold til grønlandske beslutningers sikkerhedspolitiske implikationer.
Lars Løkke lovede også ved åbningsdebatten til det nuværende folketingsår, at Grønland skulle have større udenrigspolitisk kompetence og vi skulle skabe mere albuerum i DFG ordningen (samarbejdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland, red.) I maj i år lyder løftet nu, at en ny regering vil skabe et øget fortrolighedsrum med formanden for Naalakkersuisut.
Det er på tide at fortroligheden øges, men det bør ske under yderligere to vigtige forudsætninger:
1. De grønlandske folketingsmedlemmer bør have fast plads i Udenrigspolitisk Nævn, hvor udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål drøftes i fortrolighed.
2. Formanden for Naalakkersuisut er nødt til at gøre op med den lukkethed, der kendertegner Naalakkersuisut, og sikre at relevante udvalg inddrages tilstrækkeligt.
De folkevalgte i henholdsvis Folketinget og Inatsisartut bør således have øget adgang til de hemmeligheder, Lars Løkke Rasmussen erkender, der er.
Viden er magt
Problemet er dobbelt. På den ene side delagtiggør Danmark Grønland og de grønlandske folkevalgte for lidt. Og på den anden side monopoliserer Naalakkersuisut den viden de trods alt får. Derfor er der brug for holdningsændringer både i Danmark og Grønland.
Vi har efterhånden set flere konkrete eksempler med miner, lufthavne og også kommende arktiske sejlruter, hvor Danmark gerne vil blande sig – og helst holde Grønland udenfor hvad der bliver betragtet som statshemmeligheder.
I en erkendelse af, at indenrigs- og sikkerhedspolitik ikke kan adskilles, er det kun rimeligt at en kommende statsminister sikrer de relevante grønlandske folkevalgte fuld indsigt i de udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, der vedrører Grønland. Kun på den måde kan vi træffe oplyste beslutninger i både Folketinget og Inatsisartut.
Vil valgløfter holde efter et valg?
Derfor mener jeg det er på tide, her få dage før valget, at vi får fuld indsigt i, hvad præcis henholdsvis Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen mener med deres udtalelser under valgkampen.
Holder de efter valget, og vil der reelt ske en øget inddragelse og et større fortrolighedsrum? I dagene efter valget, når vi går til forhandlinger, vil disse emner ligge øverst på min prioriteringsliste.