I nat, var een af de utallige nætter, hvor jeg har ligget søvnløs, fordi mine tanker og følelser har kredset om den unge kvinde, som for mange år siden, blev tæsket ihjel af en mand, som hun levede med.
Een ting var, at hun var død af sine kvæstelser, men den anden ting var, at se, hvilke dødbringende skader manden havde pådraget hende, med sine bare næver.
Som ung politibetjent var jeg tilstede ved en obduktion af den unge kvinde, som brutalt var blevet tæsket ihjel.
Det var en forfærdelig oplevelse, som jeg aldrig nogensinde vil glemme i mit liv. Synet af den unge livløse kvinde og de skader, hun var blevet pådraget, mens hun endnu levede, er noget af det mest rædselsfulde, jeg nogensinde har set i mit liv.
Den oplevelse, sammen med de mange andre voldssager, jeg har været i berøring med, enten som politibetjent, eller senere som domsmand, har sat sine spor i mig.
I mange år, har jeg engageret mig i voldsdebatten i det grønlandske samfund, og de seneste 12 år, som medlem af 8. marts gruppen, som for de mange tavse voldsramte kvinder, er et vigtigt talerør.
At få den næste omgang tæsk, er ikke den eneste bekymring, kvinderne står med. Det er også mangel på henvendelses muligheder og mangel på hjælp, som kvinderne oftest står med.
Derfor vil jeg i Inatsisartut kæmpe for de tavse kvinder. Jeg vil arbejde utrætteligt for, at skabe mere tryghed og flere tilbud. Mit første forslag vil være at, sikre, kvinder og børn akutte boliger, som skal sikre dem tryghed til at bryde ud af volden, ligesom jeg vil arbejde for, at udvide Alliaq, som er et tilbud til mænd og kvinder, der har volds- og aggressionsproblemer i forhold til deres partner.
Jeg håber på at få din stemme til valget.
Inge Olsvig Brandt
Kandidat for Inuit Ataqatigiit
