Den gamle skole i Kangaatsiaq er ubrugelig

Åben brev til Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning samt Kirke samt koalitionen.

Den ældste del af skolen i Kangaatsiaq, som stammer fra 1960’erne og som blev flyttet fra Qullissat skal uden yderligere forsinkelse udskiftes.

Selv om det er fristende at skulle benytte midlertidige lukninger af skolen på grund af asbest, PCB, skimmelsvamp samt brand som begrundelse, så er begrundelser i ubehag for skoleelever og skolens medarbejdere grunde nok til at man nedriver den gamle del af skolen og opfører en ny.

Kommunalbestyrelsen pålagde administrationen om at renovere den gamle de af skolen i Kangaatsiaq i november sidste år. Nu bliver vore børn og lærere ramt uheldigt som følge af, at arbejdet ikke er blevet taget seriøst.

I dag undervises eleverne midlertidigt uden for skolens lokaler. Undervisningen sker i forskellige steder, såsom forsamlingshuset, på 1. sal i forsamlingshuset, på 1.  sal i klubben som fornylig blev renoveret og endelig i nabobygningen til servicehuset samt andre steder.

Dele af skolens gamle del er lukket, desuagtet er køkkenet, administrationslokalet, lærerværelset samt flere klasselokaler for yngstetrinnet. Selv om dele af den gamle del af skolen er lukket, så forvolder den stadigvæk børn, lærere samt medarbejdere med allergi store problemer.

Selvfølgelig stiller mange børn samt lærere spørgsmålstegn ved om de skal møde op i de kolde vinterperioder. For børn går jo ud i kulden selv om de sveder for at fortsætte deres skolegang i andre bygninger, og jeg kan sagtens forstå, at de mange sygdomstilfælde som har ramt skolebørnene, begrundes med omgivelserne i forbindelse med undervisningen. 

I de sidste par dage har et barn som har astma-sygdom blevet ramt, køkkenmedarbejderen er midlertidig uarbejdsdygtig på grund af hudsygdom i ansigtet og hvis man vender det blinde øje til stor sygefravær blandt lærere og børn vil det være yderst mærkeligt. De mange tilfælde af hudsygdomme blandt børn viser, at der straks må laves en løsning på skolens gamle de.

Klubben som ellers har været renoveret, vil sandsynligvis blive lukket når arbejdstilsynet har været på besøg, ja, jeg er sågar bange for, at skolens gamle del vil blive lukket, for de seneste hændelser viser jo at der er noget galt.

Jeg håber at vi kan komme til en fællesforståelse og samarbejde om en løsning.

 

Mvh medlem af Qaas. Kom.:

Hans Aronsen 228733