Vores kommende kommune har masser af indtægtsmuligheder

I gårsdagens radioavis i KNR fremkom det, at rapporten fra BDO viste at der ville blive mangel på indtægtsmuligheder i den nye kommune. Dette vil vi gerne ændre på fra Inuit Ataqatigiit.

Der vil være masser af indtægtsmuligheder for den nye kommune, muligheder som kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup kommunia ikke har gjort noget ved eller været opmærksomme på i de sidste 8 år.

Med henblik på at skabe bedre erhvervsmuligheder, og for at komme ud over de trafikale problemer, vil Inuit Ataqatigiit i samarbejde med Naalakkersuisut arbejde for, at der senest i 2019/2020 opstartes byggeri af landingsbaner for fastvingede fly i Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit. 

Turismen skal udvikles koordineret i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq samt Aasiaat, således at den kan være med til at give et løft for kommunens økonomi.

For at øge selvforsørgelsen i kommunen, skal man udnytte potentialerne indenfor fiskeindustrien, således at man kan køre en produktion af fiske- og grønlandske produkter ude i bygderne. For at opnå disse ting, vil vi med henblik på et tæt samarbejde tage kontakt til Nukissiorfiit, Royal Arctic Line samt Naalakkersuisut, således at vi kan løse udfordringerne indenfor energi og transport.

Vi skal promovere den nye kommune internationalt, og gøre opmærksom på dens potentiale indenfor uddannelse og forskning.

Vi skal gøre klar til, at der bliver en trafik igennem Nordvestpassagen og promovere vores potentiale ift. havneanlæg.

Ved enhver given lejlighed skal vi gøre opmærksom på vores potentiale for at store edb-firmaer kan oprette filialer i vores kommune.

Derfor er det ikke rigtigt, at KNR påpeger, at der vil blive mangel på indtægtsmuligheder, men dette blev blot forbigået under interviewet.

 

 

Ane Hansen

Inuit Ataqatigiit

Qaasuitsup Kommunia (Syd)