Man kan kun blive dybt rystet over at høre om Naalakkersuisuts såkaldte afgiftpakke. De har nu meldt ud at virksomhederne får tilbagebetalt de øgede afgifter som de ellers regnede med at få i landkassen. Nu står vælgerne og tænker, ”får jeg også tilbagebetalt mine afgifter?”
I efteråret var de så desperate for at få flere indtægter i landskassen at de hurtigt gennemtrumfede en øget sukkerafgift, men forventningerne var lidt for høje. De tænkte at virksomhederne skulle betale afgift med tilbagevirkende kraft og at det nok skulle gå, de glemte bare at undersøge om det kunne lade sig gøre i praksis ! De skulle måske ikke have haft så travlt med at gennemføre en afgiftsstigning, uden at have klarlagt hvad en sådan ændring ville medføre. Deres handling afspejler manglende kompetence til at implementere deres eget forslag. I min øjne er det helt uacceptabelt at lade folket betale en afgift uden økonomisk hensigt og beskylde administrationen for dette. Hvad mener koalitionen og oppositionspartier ? Er det rimeligt at folket skal betale for deres fejl ? Koalitionen kan på ingen måde være tavs i denne her sag, for i denne sag er Naalakkersuisut dumpet.
Hvis Naalakkersuisut ønsker at have befolkningens tillid til de folkevalgte, burde de være en rollemodel og ikke lade folket betale deres fejl. Derfor opfordrer vi fra Inuusuttut Ataqatigiit stærkt at vores Naalakkersuisut fremover kommer med gennemarbejdede forslag til Inatsisartut så man ikke havner i samme situation.
Landets økonomiske situation fortæller os at der ikke er tid til at fejle og at vi har brug for ansvarlige politikere som befolkningen har tillid til.
Skrevet af
Jane P. Lantz, Inuusuttut ataqatigiit næst formand