Pressemeddelelse
10. april 2014
Vi forsvarer fortsat ICC
Inuit Ataqatigiit har aldrig søgt at fremme planer om at skære ned på bevillingen til ICC. Demokraatit har ved flere lejligheder fremlagt forslag til nedskæringer og får nu altså opbakning fra Siumut. Det er derfor ikke rigtigt, hvad Formanden for Naalakkersuisut sagde under morgenfladen ”Ullaarngani tusakkat” den 10. april på KNR.
Faktum er, at det daværende Naalakkersuisut i 2008 besluttede, at der skulle skæres ned på bevillingen til ICC. Siden da har IA været imod at man skar ned på bevillingen til ICC.
For at rette op på landets alvorlige økonomiske situation blev der gennemført administrative og andre besparelser under Inuit Ataqatigiit rege-ringsperiode 2009-2013, og der var dengang planer om administrative besparelser for ICC, på lige fod med så mange andre.
Mimi Karlsen udtaler: ”Inuit Ataqatigiit er fuldt ud klar over betydningen af det arbejde, ICC udfører blandt Inuit. Vi ved at det er den eneste organisation, der binder Inuit sammen og at det er det eneste forum, hvor Inuit er fælles om kulturen, et sted, hvor vi kan identificere os med hinanden og at lære hinanden at kende,” og fortsætter:
”Det vi ved nu er, og det er det helt afgørende, at ICC er den eneste organisation, der beskytter vores rettigheder som folk i FN. Ved at være med i ICC har vi en platform, der kan bruges til at beskytte Inuit. Og det vil ikke blive mindre udtalt, tværtimod vil behovet for at forsvare os selv for alvor vokse i takt med de multinationale selskabers mineaktiviteter her i vort land.”
Med det pres, det internationale samfund i stigende grad lægger på vort land, vokser behovet for at styrke os som folk. Inuit Ataqatigiit har aldrig lagt stemmer til planer om at stoppe bevillingen til ICC, ej heller til en målsætning om at lukke organisationen i 2018.
Så længe der er planer om at udvinde uran og så længe det er nødvendigt at forsvare vore fangere mod Greenpeace vil der altid være brug for Inuit Circumpolar Council, og Inuit Ataqatigiit mener, at det aldrig før er så vigtigt at styrke den som nu.
”Det er grunden til at Inuit Ataqatigiit aldrig er gået med til planerne om at opløse ICC”, udtaler Mimi Karlsen til slut.
Medlem af Inatsisartut, Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit
Mobil: 587619