Vi er klar til at bidrage til en løsning

Inuit Ataqatigiit er parate til at øge de bevillinger til service, som indtil nu er blevet formindsket. Vores mindste krav er, at man genindfører servicen på luftfartområdet.

Vi skal bevilge penge til alle landsdele, også i servicekontraktområderne, således at hurtig og sammenhængende trafik kan sikres, idet handling i modsat retning vil resultere i tilbageskridt for samfundet, handelen samt erhvervslivet. Derfor har vi ikke råd til ikke at bevilge penge, hvorfor vi er parate til at øge bevillingerne.

For at sikre en koordineret service, må vi lære af vores gode samt dårlige erfaringer. Eksempelvis kan man ikke bare overføre den ukoordinerede sø- og lufttrafikstruktur der benyttes i Diskobugten til Sydgrønland, uden at have løst problemerne først. Derfor skal den næste tid benyttes til at omstrukturere trafikstrukturen, efter at bevillingerne til området øges.

Bevillingerne til servicekontrakterne for passagertransport var i 2015 på 151,2 mio. kr, men disse vil blive reduceret til 122,9 mio. kr. i 2020. Færre bevillinger vil medføre dårlige service. Derfor er vi parate til at øge bevillingerne.

Passager- og godstrafik til bygderne

Inuit Ataqatigiit er ligeledes parate til at være med til en mere koordineret passager- og godstrafik i fremtiden, idet vi er overbeviste om, at en sådan indsats vil medføre mindre omkostninger for bygdeborgerne.

En bedre struktur kan ellers opnås ved at inddrage borgerne og erhvervslivet og dermed kunne vi undgå at skulle gentage de fejltagelser vi indtil nu har begået.

Demokrati – også i servicekontrakterne

Da samfundet betaler til servicekontrakterne, bør strukturen af disse besluttes ved at inddrage samfundet. Vi kræver at beslutninger om trafikløsninger ikke alene træffes at de folkevalgte, men at man i den forbindelse også inddrager borgernes repræsentanter, erhvervslivet samt andre implicerede. Vi kræver ligeledes at servicekontrakter først underskrives, når disse har accepteret indholdet.

I den forbindelse vil vi gerne have oplyst hvad der er sandt, idet borgmesteren for Kommune Kujalleq oplyste, at man ikke var blevet rådført i forbindelse med aftalen, mens Naalakkersuisoq for Trafik Knud Kristiansen modsat sagde at man havde inddraget Kommune Kujalleq samt KANUKOKA.

 

På vegne af Inuit Ataqatigiit

Aqqaluaq B Egede