Fredag den 25. oktober 2013
Vi er forpligtet af loven til at tale sandt
af Agathe Fontain, IAs gruppeformand i Inatsisartut
Lad os for en stund glemme hvad vi hver især mener om uranbrydning. For i går tilsidesatte koalitionen loven, for at frede et medlem af Naalakkersuisut. Og denne skandale bør ikke drukne i diskussionen om uran.
Urigtige eller vildledende oplysninger
Inatsisartutlov om Naalakkersuisutmedlemmers ansvarlighed nr. 6 af 13. maj 1993 om Naalakkersuisuts ansvarlighed er befriende klar. I § 6 står der klart og tydeligt:
Et medlem af Naalakkersuisut idømmes en foranstaltning jf. § 10, hvis vedkommende forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler medlemmet i henhold til Inatsisartutloven om Inatsisartut og Naalakkersuisut eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. l, finder tilsvarende anvendelse, såfremt et medlem af Naalakkersuisut giver Inatsisartut urigtige eller vildledende oplysninger eller under Inatsisartuts behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for Inatsisartuts bedømmelse af sagen.
Enhver der bliver valgt ind i Inatsisartut eller udpeget til Naalakkersuisut kender denne lov. Vi får den alle udleveret og gennemgået. Der er derfor ingen som helst undskyldning for ikke at kende loven.
Naalakkersuisoq for råstoffer har vildledt befolkningen
Det er ikke en løs påstand fra vores side, at Naalakkersuisoq for råstoffer har vildledt befolkningen. Det er fakta. Naalakkersuisoq for Råstoffer har gentagne gange i forskellige medier vildledt befolkningen om konsekvensen af en ophævelse af nultolerancen.
I såvel KNR TV som på internettet har Naalakkersuisoq for Råstoffer således påstået, at der alene skal tages stilling til brydning af uran som biprodukt. Dette er direkte forkert og når denne fejlagtige udmelding er foregået over flere uger og flere steder må det betragtes som et bevidst forsøg på at vildlede. Naalakkersuisoq for Råstoffer har jo fået adskillige muligheder for at rette sin fejl, både af journalister og i et § 37 spørgsmål (nr. 207) dateret den 17. oktober, uden at det er sket.
Afstemningstemaet
Tværtimod fastholdt og gentog Naalakkersuisoq for Råstoffer sin bevidste vildledning fra talerstolen i forbindelse med debatten under punkt 88 den 17. oktober 2013. Dette skete i en ordveksling mellem Inatsisartutmedlem Sara Olsvig og Naalakkersuisoq for Råstoffer klokken 16:27. I ordvekslingen fastholder Naalakkersuisoq, at beslutningsforslaget om at ophæve nultolerancen alene handler om tilladelse til brydning af uran som biprodukt. Dette er som sagt direkte misvisende og denne fejl er også påpeget af Inatsisartuts Råstofudvalg. Der står i deres betænkning om ophævelsen af nultolerancen: “Afstemningstemaet indeholder ikke noget om, at uran eller andre radioaktive mineraler alene må udvindes som et biprodukt”.
Talerstol benyttes til bevidst vildledelse af befolkningen
Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere, at Inatsisartuts talerstol benyttes til bevidst vildledelse af befolkningen. Det skader Inatsisartuts og Naalakkersuisuts troværdighed og det skaber generel mistillid til den politiske ledelse i befolkningen. Derfor krævede vi sammen med Demokraterne at Naalakkersuisoq for Råstoffer tog sin afsked. Vi mener ikke der er nogen som helst tvivl om, at han har forbrudt sig imod § 6, stk. 2 i denne sag. Når man har et dygtigt embedsværk bag sig kan man ikke i flere uger misforstå sit eget beslutningsforslag og gentagne gange udtale sig forkert om det, uden at man bliver rettet. Derfor må vi antage, at Naalakkersuisoq for Råstoffer hele tiden har været bevidst om, at afstemningen ikke handler om at udvinde uran som biprodukt. Det er et bevidst forsøg på at underspille betydningen af forslaget. I stedet for at forsvare sit synspunkt og sin holdning, valgte han at udtale sig misvisende.
Uhørt at koalitionen vælger at ignorere mindetallets mistillidsvotum
Det er ganske uhørt at koalitionen vælger at ignorere mindetallets mistillidsvotum, endda uden at begrunde det. Grunden til at koalitionen ikke begrunder sit forsvar af Naalakkersuisoq for råstoffer er selvfølgeligt, at der ingen gyldig grund er. Fakta taler for sig selv. Men en sand leder burde beskytte Inatsisartuts og Naalakkersuisuts troværdighed og gode omdømme og på den baggrund have fyret ministeren. Man bærer et særligt ansvar som minister og det viste Naalakkersuisut at de ikke anerkender og ikke lever op til.
Vi finder dette uacceptabelt