Tilhængerne af uranudvinding på vej til magtmisbrug på bekostning af sundhed for folket!

Folketingsmedlem Aleqa Hammond ønsker at tjene hurtige penge på uranudvinding frem for at sikre sundheden for folket. Jeg er overrasket over, at vores repræsentant havde denne udmelding i alles gehør. Nu forstår vi hvorfor Siumut med koalitionen i spidsen har så travlt med, og uden at inddrage befolkningen, at få uranudvindingen godkendt.

Lovgivningsarbejdet og beslutningerne samt aftaler med andre lande er i gang på det politiske niveau. Naalakkersuisut er godt i gang med at færdiggøre arbejdet, og det på trods af, at Siumut siger “først når det er sikret at der ikke er sundhedsmæssige farer for befolkningen vil man godkende uranudvinding.” Dette er en løgn og en foregivelse som kun skal tjene til at få befolkningen til at tie, en løgn uden konkret indhold og som har nået et stade hvor det er rent faktisk er svært at konkretisere.

Hvorfor? Fordi beslutningerne er i gang uden at man har undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenserne for borgerne og miljøet. For hver beslutning tiltager de politiske forberedelser omkring uranen. Så vidt at man nu snart har aftaler og lovgivning på plads, og alt dette før man har undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenser på borgerne, miljøet og for alt liv.

Og nu har vi erfaret, at forhenværende formand for Siumut Aleqa Hammond, i folketinget som Siumuts fremtrædende repræsentant, har udtalt sig og vist, at de ikke vægter at man skal sikre sig at der ikke er nogen sundhedsmæssige farer for befolkningen, og det er mærkbart at hun som sædvane er, vægter det økonomiske grundlag for et selvstændigt land.

Nu må partiet Siumut og Naalakkersuisut holde op med at foregive. Da man droppede nul-tolerancen lovede man en folkeafstemning. Og de lovede også, at man først ville åbne op for uranudvindingen når man havde sikret sig, at dette ikke ville gå ud over sundheden, miljøet og alt liv.

Og hvorfor er vi, lovgiverne, nu i gang med dette beslutningsarbejde? Hvorfor er I i gang med alle disse forberedelser til så mange penge, for hvis man siger nej til uran vil man have tabt alle disse midler som samfundet har betalt? Hvis man siger nej til uran, hvad vil der så blive af disse love som i fik trumfet igennem med et meget spinkelt grundlag? Og hvis muligheden for et nej er til stede, hvorfor har I så allerede indgået samarbejde med andre lande?

Hvorfor har I allerede nu lovgivet omkring beskyttelse af arbejderne ved uranminen, hvis muligheden for et nej er til stede? Ja, der er så mange ubesvarede spørgsmål, og hvad er grunden til at man styrer med fortielser og uden klare meldinger? Alle disse spørgsmål er ikke nye for Siumutpolitikerne, men for os ville det være en nyhed hvis vi fik svar og I på denne måde kunne forklare jer omkring jeres uklare måde at styre på.

Til sidst vil jeg gerne som Inuit Ataqatigiit politiske ordfører anmode Formanden for Naalakkersuisut om at tage et ansvar. At forklare sig for at eliminere at flere og flere stiller spørgsmålstegn ved styreformen og den utryghed som dette afstedkommer.

Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at de folkevalgte ikke vægter borgernes sundhed som det første. Støtter vores Formand for Naalakkersuisut op om disse udtalelser som en højtstående politisk person er fremkommet med? Partiet Siumut må svare på om de er enige i disse officielle udtalelser som Aleqa Hammond har ytret overfor vore rigsfælleskabsfæller. For partiet Siumut må tage et standpunkt og besvare vore spørgsmål og partiets Inatsisartutmedlemmer og dens koalition må deltage og være med til at besvare disse spørgsmål om et emne der er kontroversielt.

 

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører

Aqqaluaq B. Egede