Servicekontrakten for trafik er ikke en god aftale. Den er utilfredsstillende og på mange områder et tilbageskridt. Selvsagt er der en der har ansvaret for forringelserne, og ansvaret skal have følger. Fejltagelsen er for stor og helt uforudset kommer for mange mennesker til at miste deres arbejde. Makværk har fået uhensigtsmæssige følger. Samfundet har betalt for meget for store forringelser.
Når man sidder med politisk ansvar er det også vigtigt, at man også sidder med ansvaret i mørke dage og i forbindelse med initiativer der mildt sagt har uheldige konsekvenser. Dette er endnu ikke kommet frem i sagen. Vi ser måbende på, at man i forbindelse med den uheldige sag, som oven i købet har mødt stor modstand hos befolkningen, blot kan konstatere at koalitionen står og forsvarer sagen. Når koalitionen har en anden opfattelse og har nogle krav herom, hvorfor handler de så ikke? Skal de blot acceptere, at mange personer mister deres arbejde? Befolkningen efterlyser klar besked fra koalitionen og Inuit Ataqatigiit efterlyser også klare meldinger.
Den ansvarlige Naalakkersuisoq, som selvsagt har ansvaret for hele opgaveløsningen skal også stilles til ansvar. At formanden for Naalakkersuisut samt koalitionen i flok blot har gemt sig bag uforsvarlige handlinger kan siges at være uforsvarlig handling. Såfremt man ikke stiller nogen til ansvar, hvem har så ansvaret for de katastrofale følger? Vi mener at koalitionen mindst skal komme med klar udmelding. Uklarhed samt manglende trafikale planlægninger skal bringes til ophør.
Er det korrekt at aftalen ikke er underskrevet? Og når den stadig ikke er underskrevet, hvorfor skal man så afskedige så mange mennesker? Hvorfor har man udråbt Disko Line som den vigtigste aktør på kontrakten Hvilke følger agter koalitionen at tage i sagen?
Inuit Ataqatigiit
Politisk ordfører
Aqqaluaq B. Egede