Benzinkortsagen viser med tydelighed forskellen på den regeringsledelse Inuit Ataqatigiit står for, og den Siumut står for.
At Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen udtaler, at han er skuffet over oppositionen viser netop den mangel på dømmekraft som efterhånden kendetegner Kim Kielsen som leder. Kim Kielsen burde være mest skuffet over, at der endnu engang er en politiker som ikke kan kende forskel på sin egen pung og landskassen.
For Inuit Ataqatigiit har der i sagens løb på intet tidspunkt været tvivl om, at misbruget af benzinkortet var uden for det normale og uden for det, et kort betroet en Naalakkersuisoq er tiltænkt.
Det er ikke os i Inuit Ataqatigiit som har valgt at trække sagen i langdrag, eller har valgt at give det daværende Naalakkersuisut en ufuldstændig og fortroligtstemplet orientering, som ingen af os kunne gå videre med offentligt. Det var Kim Kielsens beslutning, ligesom det var Kim Kielsens beslutning ad to omgange at udpege Doris J. Jensen som Naalakkersuisoq, vel vidende at sagen, som naturligvis vil blive påtalt af Inatsisartuts Revisionsudvalg senest i forbindelse med behandlingen af Landskassens Regnskab for 2017, kunne koste hende posten.
Vi har som parlamentarikere gjort vores arbejde ved at reagere på de oplysninger som endelig blev offentliggjort gennem paragraf 37 spørgsmål og senest gennem pressens aktindsigt i Deloittes rapport om sagen. De detaljer som Deloittes rapport indeholder er ikke detaljer som det daværende Naalakkersuisut blev oplyst om. Vi har haft en fornemmelse af, at sagen kunne pege i den retning, men Revisionsudvalget har arbejdet under skærpet fortrolighed.
For Inuit Ataqatigiit har detaljerne i den fire sider lange Deloitte rapport været det afgørende i vores vurdering af, at Doris J. Jensens uforsvarlige omgang med et betroet betalingskort ikke er foreneligt med hvervet som Naalakkersuisoq. Derfor meddelte vi onsdag, at vi ikke længere har tillid til hende som Naalakkersuisoq.
En vurdering som Kim Kielsen kunne have gjort sig allerede tilbage i 2017.
Manglen på dømmekraft og på respekt for befolkningens tillid, er medvirkende til, at vi i Inuit Ataqatigiit ikke har ønsket at gå i koalition med Siumut.
I stedet for at være skuffet over oppositionen, burde skuffelsen være over egne valg.
Nu skal de samfundsmæssigt tungeste sagsområder i Naalakkersuisut endnu engang gennem rokademøllen, og endnu engang skal befolkningen og samfundet betale for det.
Det er bare ikke godt nok.
Inuit Ataqatigiit og jeg har ikke mere at sige om denne sag. Vi vil have fokus tilbage på politik. Slut med distraktioner og omveje. Nu skal vi i gang med at løse landets udfordringer og ikke selvskabt politisk fnidder.
Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit
