Af Iddimanngiiu Bianco og Allan Pertti Frandsen, kommunalbestyrelsesmedlemmer for Inuit Ataqatigiit i Kommuneqarfik Sermersooq.
Borgmestrene for henholdsvis Qaasuitsup, Qeqqata og Kommune Kujalleq havde 6. august 2014 et fælles indlæg i Atuagagdliutit under overskriften “Vi skal modvirke uligheden i Grønland“. Desuden fulgte Kujalleqs borgmester, Jørgen Wæver Johansen, op i et særskilt indlæg i Sermitsiaq af 8. august 2014, under overskriften “Fakta om forskelle“.
Mens vi i Inuit Ataqatigiits gruppe i Kommuneqarfik Sermersooq deler de tre borgmestres stærke ønske om at skabe vækst i hele vores land – og samtidig udjævne uligheden mellem indkomstgrupperne – er vi chokerede over de selv samme borgmestres selektive argumentation.
Vi er indledningsvis enige i de tre Siumut-borgmestres udmelding om, at beslutninger om kommunal udligning skal foretages på et faktuelt og oplyst grundlag. Men, når vi så læser, hvad det er, de tre borgmestre åbenbart mener, er et oplyst grundlag, er vi nærmest chokerede. For magen til selektiv argumentation skal man lede længe efter:
Når de tre Siumut-borgmestres tale falder på Sermersooq, er det eksempelvis iøjnefaldende, at de udelukkende taler om Nuuk. Således er Østgrønland, Paamiut og de 8 bygder, som udgør resten af Kommuneqarfik Sermersooq, ikke nævnt én eneste gang i borgmestrenes lange indlæg. “Ude af øje, ude af sind?”, fristes vi til at spørge. For det er tydeligt, at de tre Siumut-borgmestre overser, at Sermersooq består af hele fire byer og dobbelt så mange bygder – med fortsat store regionale og økonomiske forskelle internt i Sermersooq.
Endvidere vil de tre Siumut-borgmestre meget gerne tale om fordeling af skatteindtægter, men ikke om fordeling af udgifter. Eksempelvis ønsker de tre borgmestre, at indkomstskatten fra ansatte i selvstyreejede selskaber skal gå til landskassen, mens kommunekassen i Kommuneqarfik Sermersooq fortsat skal bruges til at servicere de selv samme borgere vedrørende snerydning, deres børns skoler, m.m. Med andre ord: Indtægterne skal gå til den fælles kasse, men udgifterne skal betales af Sermersooq. Det hænger ikke sammen, slet ikke i en tid, hvor udgiftspresset på Kommuneqarfik Sermersooq stiger og indtægterne falder.
Som vores borgmester i Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, skrev i samme nummer af Atuagagdliutit, vil vi i Sermersooq gerne bidrage til en fair udligningsreform. Men, som vores borgmester samtidig fremlægger i samme artikel “Den nuværende udligning er fair”, er der allerede en retfærdig økonomisk udligning mellem de fire storkommuner i vores land. I år betaler Sermersooq således hele 106 millioner kroner i kommunal udligning, primært til Kujalleq og Qaasuitsup. Det sker samtidig med, at vi i Sermersooq stadig kæmper for social og økonomisk udligning internt i Sermersooq. Fra øst til vest.
Den ene af os to underskrivere på dette debatindlæg er født og opvokset i Tasiilaq, mens den anden af os boede og arbejdede i Tasiilaq fra 2000 til 2009. På vegne af borgerne i Kangia (Østgrønland) er vi forargede over, at man kan betragte Kommuneqarfik Sermersooq som en rig kommune. Enhver ved, at der er et stort behov for investeringer i Kangia, uanset om der er tale om erhverv, sociale indsatser eller boligområdet. Vores østgrønlandske medborgere vil være de første til at mærke effekten af den skæve fordeling af det kommunale bloktilskud, som Naalakkersuisut har fremlagt. Det samme gælder de udsatte borgere i resten af Kommuneqarfik Sermersooq.
Med det foreliggende forslag fra Naalakkersuisut vil Sermersooq blive den kommune, der har færrest penge at bruge per borger. Det kan ikke være rigtigt. Pointen er, at vi fra Sermersooqs side ikke ønsker, det skal komme så vidt. Derfor protesterer vi så kraftigt over for Naalakkersuisuts seneste forslag til kommunal udligning. Og derfor har vi i debatten og senest på borgermøderne 6. august i Ittoqqortoormiit, Tasiilaq, Paamiut og Nuuk fremlagt konkrete tal på, hvad de EKSTRA 56 millioner kroner i kommunal udligning kan få at mulige negative konsekvenser for vores borgere i Sermersooq.
I Sermersooq tror vi på åbenhed og borgerinddragelse. I dette tilfælde har vi fortalt tingene, som de ser ud. De EKSTRA 56 millioner kroner udgør reelt en alvorlig trussel mod Sermersooqs økonomi. Tvinges Sermersooq økonomisk i knæ, vil hele vores land blive ramt af det. I Sermersooq ønsker vi derimod en langsigtet løsning, som reelt løser ulighedsproblemet. For en løsning skal findes. I respektfuld dialog mellem Naalakkersuisut og kommunerne.
Med venlig hilsen
Iddimanngiiu Bianco, Inuit Ataqatigiit, medlem af kommunalbestyrelsen, Kommuneqarfik Sermersooq, mobil +299 54 88 44, itbi@sermersooq.gl
Allan Pertti Frandsen, Inuit Ataqatigiit, medlem af kommunalbestyrelsen, Kommuneqarfik Sermersooq, mobil +299 59 87 55, apfr@sermersooq.gl, www.facebook.com/ia.pertti
