Sådan kan verdensarvkåring føre til klingende kasseapparater
Grønland er et land med enormt natur som er egnet til at mange flere steder kan indstilles til at komme på UNESCO`s verdensarvsliste. Indtil i dag er området ved Ilulissat isbræ med på verdensarvsliste, hvor området i Sydgrønland er indstillet til verdensarvsliste.
Alene i Danmark er der 5 steder som er med på verdensarvslisten, og flere er nu indstillet.
Det betyder rigtig meget, at Ilulissat isbræ er kommet på listen, fordi der er et stigende antal turister, som rejser efter verdensarv. Det betyder, at der kommer flere turister, og der er som regel tale om turister, der har lidt flere penge, og som er meget interesserede i unikke oplevelser.
UNESCO har en liste som skal opfyldes, og Grønland kan opfylde disse for at kunne komme med på verdensarvslisten:
- Indeholder fantastiske naturfænomener eller områder med sjælden naturskønhed og æstetisk betydning.
- Er et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, inkluderet bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i udviklingen af landformer, eller betydningsfulde geomorfologiske- eller fysiografiske kendetegn.
- Er et fremragende eksempel, som repræsenterer betydningsfulde pågående økologiske eller biologiske processer i fremvæksten og udviklingen af økosystem og samfund af planter og dyr på landjorden, i ferskvand, ved kysten eller i havet.
- Indeholder de vigtigste og mest betydningsfulde naturlige leveområder for stedets egen bevarelse af biologisk mangfoldighed, inklusive områder som indeholder truede arter, som har særlig universel værdi fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt ståsted.
Vi i Grønland skal ikke meget langt fra vores bosteder før vi kommer ud til fantastiske naturfænomener eller områder med sjælden naturskønhed og æstetisk betydning.
For at bringe flere indtægter fra turismen, så lad os indstille nogen af vores fjorde, landområder og noget af vores hav til verdensarvsliste, og får gang i kasseapparaterne.
Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit