Renovationsarbejdere skal støttes
I Avannaata Kommunia, i de mest befolkede bygder omkring Upernavik, er der efter indførelsen af motoriseret udstyr til renovationsarbejdet kommet en god og positiv udvikling i arbejdet for medarbejderne.
Bygder, som tidligere har haft store udfordringer med affaldshåndtering, er med bedre udstyr kommet i gang med en mere velfungerende og positiv arbejdsindsats.
De dygtige medarbejdere er godt i gang, og arbejdet er kommet godt fra start. Det er derfor beklageligt, at man i Avannaata Kommunia i forbindelse med besparelser vil spare på ordningen med afløsere for renovationsmedarbejderne. Hvis det ikke længere bliver muligt at ansætte afløsere, vil det i en situation, hvor arbejdet ellers er kommet godt i gang, i høj grad mindske arbejdsglæden hos de flittige medarbejdere. Det kan endda forventes, at nogle medarbejdere vil vælge at sige op.
Jeg mener, at Avannaata Kommunia ikke bør spare på afløsning for de stabile og flittige renovationsmedarbejdere, som nu har fået en velfungerende drift, men i stedet bør afsætte midler til det.
For at fastholde de dygtige medarbejdere er det nødvendigt at give dem solid opbakning.
Renovationsarbejde er fysisk krævende, uanset hvor godt udstyret man er. Medarbejderne bliver trætte. Når der ikke er afløsere, må de øvrige medarbejdere tage sig af de tunge og krævende opgaver. Hvis dette fortsætter, vil motivationen for arbejdet gradvist blive begrænset.
Hvis de store udfordringer med affaldshåndtering i Avannaata Kommunia ikke skal vende tilbage, bør man ikke spare, men fortsætte den gode start, der allerede er sat i gang.
Regine N. Bidstrup
Medlem af bygdebestyrelsen
