Af: Stine Egede, medlem af kommunalbestyrelsen, Kommune Kujalleq
Reaktion til borgmesterens fremsatte 10 årsplan
Jeg føler at jeg må fremkomme med bemærkninger til Kiista P. Isaksens udtalelser i Sermitsiaq.
10 års planer er i sig selv udmærkede. Dog må jeg sætte spørgsmålstegn ved nogle af udmeldingerne; hvorfor er socialområdet pludselig blevet ”interessant”? Men jeg er dog forundret over det her op til valget, idet der i de sidste 4 år ingen synlige planer er for området.
Da Kiista P. Isaksen blev borgmester, følte jeg mig optimistisk på vegne af området, netop fordi hun kommer fra socialområdet, men jeg må desværre konstatere at vi aldrig tidligere har set så meget rod, så stor udskiftning på ledelsen i de senere år. Vi har mistet gode medarbejdere, der er konstant udskiftning hos ledelsen og lederposten har været besat af midlertidig leder i længere tid. Den midlertidige leders post bliver varetaget af andre. Ligeledes er 3 andre forvaltninger midlertidige chefer af flere forskellige årsager.
I de forgangne år har man måttet bevilge ekstra midler til området hvert eneste år. Nogle gange over 5 mio. kr.
Sidste år sparede man 22 vakante stillinger væk, og dette svækkede i stor grad medarbejderne i socialforvaltningen, netop fordi de skulle løbe hurtigere. Siumut godkendte budgettet for 2020, mens Inuit Ataqatigiit stemte imod.
I forbindelse med udarbejdelse af budgettet for 2021, ville Siumut godkende oplægget helt op til behandlingen i det åbne møde, men ved Inuit Ataqatigiits stædighed fik vi en bevillingsforhøjelse på 10 mio. kr. igennem. Fordi medlemmerne af Siumut ikke har talt sammen og ikke modtaget fyldestgørende orientering fra borgmesteren, blev de under selve kommunalbestyrelsesmødet overrasket over, at man ikke agtede at besætte 25 stillinger i socialforvaltningen. Lytterne kan huske at man midlertidig afbrød kommunalbestyrelsesmødet.
Borgmesteren siger at hun både inddrager og lytter til borgerne, men hvad mon borgerne siger til det. For vi ved at der i det forgangne år har været flere demonstrationer. I februar måned afholdt man informationsmøde i Campus Kujalleq, som medførte ophidselse for nogle deltagere. De følte sig overhørt og følte at der skete envejskommunikation. Borgmesteren lovede at debatmøder ville blive afholdt hen over året, men skete disse?
Borgmesteren har siden valgperiodens begyndelse vist at hun ikke magtede skabe samarbejde. Atassut trak sig fra samarbejdet efter ganske kort tid. Man ønskede ikke at imødekomme Inuit Ataqatigiits krav om at forhøje bevillinger til socialforvaltningen blev hævet med 10 mio. kr. i budgetårene. Alligevel har vi hele valgperioden gjort vores til i udvalgsarbejdene selvom vi ikke altid er enige i beslutningerne.
De ekstra 10 mio. kr. skulle bruges til initiativer der sigter på at nedbringe antallet af børn der anbringes udenfor hjemmet samt til forskellige initiativer til at tilbyde behandling for borgere med behov.
I de senere år har man i Kommune Kujalleq haft stor fokus på Kuannersuit og lufthavnen. Borgernes daglige levevilkår, skolevæsenet, turismeområdet, produktudvikling i fiskeriet og kødproduktion, udvikling i grønsagsproduktion, produktudviklingsinitiativer i samarbejde med Inuili og Neqi sker ikke i større omfang.
Tiden er inde til et omfattende udviklingsarbejde i hele Kommune Kujalleq.
Skolebyggeriet i Qassiarsuk er et godt eksempel. Grundet borgmesterens manglende indsigt i verserende sager siden sin tiltræden medfører at byggeriet af den stærkt tiltrængte skole gentagne gange forsinkes, som ikke mindst medførte, at kommunen blev nødt til at bevilge adskillige millioner ekstra. I denne sag har de implicerede udvalgsformænd et stort medansvar. De har ikke haft det fornødne fokus på deres ansvar. Dette er uacceptabelt ansvarsforflygtigelse.
Hvis der skal ske en positiv udvikling, så er borgmesterens opfordring til at stemme på Siumut tvivlsom end nogensinde før. Udmeldinger om at det aldrig er gået så godt økonomisk, ser mere ud til at være en blind mands forsøg på at beskrive et maleri end reel udtalelse. Hvis vi har så mange penge, hvorfor er der så få medhjælpere i ældreplejen? Hvorfor er taksten på daginstitutionerne ikke mærkbart lavere? Hvorfor byggede man ikke udvidelsen af køkkenet i alderdomshjemmet i Qaqortoq? Hvorfor er handicapkollektivet i Narsaq i så elendig forfatning? Hvorfor er der i hele kommunen ingen hjælp til de hjemløse, selv om nogle i Narsaq får gratis indkvartering? Hvorfor kan vi ikke bygge boliger i Aappilattoq, selv om vi har flyttet 14 mio. kr. ubenyttede midler til næste budgetår?
En stemme på Siumut kan kun forstås som en accept af eksisterende forhold og en accept af mangel på politisk samarbejde.
Hvis Inuit Ataqatigiit tager roret vil vi arbejde i en ånd af samarbejdsvilje, hvor vi bruger kræfter på at samle hele Kommune Kujalleq, som i dag stadigvæk føles som bestående af flere kommuner. Ikke mindst vil vi sikre, at alle partier bliver repræsenteret i samtlige udvalg. I dag stå har Atassuts repræsentant ingen udvalgsposter. Det er en ringeagt at de borgere som har stemt på Atassut.
Hvis udviklingen fortsætter som i dag, vil vores efterkommere fortsæt flytte til kommuner hvor fremskridt er herskende.
Borgmesterens manglende samarbejde med Naalakkersuisut viser med alt tydelighed, at Siumut, på trods af at de sidder på magten, ikke magter at samarbejde internt i partiet.
Stine Egede, Inuit Ataqatigiit.
