Der er nu gået to et halvt år siden Naalakkersuisut godkendte de udbudskriterier, der blev baggrunden for den mistede servicekontrakt på Pituffik. Senest har en amerikansk domstol dømt, at amerikanerne levede op til udbudskriterierne da kontrakten blev tilkendt skuffeselskabet Exelis Services. Interessant er det dog, at den amerikanske udenrigsminister, ifølge den danske udenrigsminister og KNR, har udtalt, at det var en amerikansk fejl, at kontrakten gik til det amerikanske selskab. Nu må den larmende tavshed fra Naalakkersuisut have en ende.
I efteråret 2013 godkendte Naalakkersuisut og den danske regering de udbudskriterier der har ligget til grund for, at servicekontrakten på Pituffik gik til det amerikanske skuffeselskab Exelis Services. Det står klart for enhver, at godkendelsen af disse udbudskriterier var en fejl af dimensioner. Den danske regering har i processen forklaret sig med nødvendigheden af overholdelse af EU regler. Regler som det ellers af kammeradvokaten blev påpeget var usikkert, hvorvidt skulle følges, når nu det handlede om en servicekontrakt uden for EU på grønlandsk jord. Derimod har Naalakkersuisut endnu ikke meldt klart ud, hvorfor man godkende udbudskriterierne og missede muligheden for at beskytte Grønlands interesser til fulde i denne sag.
Det er på tide, at Grønland sætter en grænse, stiller klare krav til både Danmark og USA og sikrer, at der ved fremtidige forhandlinger om servicekontrakter på Pituffik ikke er tvivl om, hvad Grønland stiller som betingelser.
Amerikansk ansvar?
I KNR artiklen ”Amerikanerne erkender ansvar i Pituffik-sag” fra den 20. juni i år citeres den danske udenrigsminister Kristian Jensen for at sige: ”Vi har helt klart fået en tilkendegivelse fra amerikanerne om, at det var en fejl, og de anerkender, at fejlen ligger på deres side”. Såfremt dette er rigtigt mangler vi at høre, hvad denne ansvarspådragelse skal have af konsekvenser. Skal udbuddet gå om? Og hvis det er tilfældet, hvordan hænger det så sammen med den nyeste udvikling i sagen, hvor en amerikansk appeldomstol tilkendegiver deres støtte til, at amerikanerne overholdt de af Grønland og Danmark godkende udbudskriterier?
Spørgsmålene står fortsat i kø og Naalakkersuisut må på banen med klare svar. Ikke mindst må Naalakkersuisut på banen med klare krav fra Grønlands side. Hvis ikke man politisk kan gribe den udtalelse der er faldet fra den amerikanske udenrigsminister John Kerry er man alt for langsomt ude af busken. Ligesom man var det tilbage i 2013.
1,7 mio.kr. til ingen nytte
Desværre ser det dog ud til, at Naalakkersuisut endnu engang vil gemme sig bag den store bevågenhed den danske udenrigsminister får i denne sag – og ikke mindst den 1,7 mio. kr. dyre advokatredegørelse om sagen. Synd er det i hvert fald, at skatteborgernes hårdt tjente penge skal bruges til ingen verdens nytte. For Naalakkersuisut har jo end ikke villet erkende sit eget ansvar i sagen, heller ikke selvom den famøse og dyre advokatredegørelse påviser rækken af fejl begået i Selvstyret.
Fra Inuit Ataqatigiit efterlyser vi endnu engang, at Naalakkersuisut tager ansvar. Det må kunne siges klarere, om Naalakkersuisut selv mener man levede op til sit ansvar ved godkendelsen af udbudskriterierne i 2013. Det må også kunne siges klarere, om Naalakkersuisut har tænkt sig at kræve, at udbuddet går om, særligt nu hvor den amerikanske udenrigsminister tilsyneladende klart har sagt, at amerikanerne har et ansvar. Befolkningen og Inatsisartut har krav på klar besked.
Forsvarsaftalerne skal genforhandles
Inuit Ataqatigiit har allerede for over et år siden foreslået, at forsvarsaftalerne mellem Grønland, Danmark og USA granskes på ny med henblik på genforhandling. Det står klart for os, at der med den konstruktion der findes i dag er brug for meget mere håndgribelige aftaler med amerikanerne om, hvad det grønlandske samfund skal have ud af den amerikanske tilstedeværelse.
Vores forslag om dette er taget godt imod af de andre partier og vi forventer, at forslaget færdigbehandles på Inatsisartuts efterårssamling i år. Vi appellerer fortsat til, at vi internt i Grønland sætter os sammen og formulerer de krav vi ønsker at stille. Det er det vi vil opnå med vores forslag til Inatsisartutbeslutning. Men for at vi kan finde fælles fodslag er vi også nødt til at have klare svar fra Naalakkersuisut.
Og så må Grønland have modet til at sætte grænsen. Det er jo vores land, vores regerings troværdighed, grønlandske arbejdspladser, elev- og praktikpladser og ikke mindst skatteindtægter til landskassen det handler om.
Sara Olsvig,
Formand, Inuit Ataqatigiit
