Ordførerindlæg vedr. første behandling af finansloven i Folketinget
Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Afholdt den 29. marts 2023
Det talte ord gælder. Inuit Ataqatigiits prioriteringer til finansloven er børn, unge og erhvervsudvikling i det grønlandske samfund. Det grønlandske samfunds udvikling er afgørende afhængigt af to forskellige ting, nemlig uddannelse og erhvervsudvikling.
Hvert år ved vi, at der kommer 500-600 grønlandske studerende til Danmark, og hver enkelt uddannedes betydning for det grønlandske samfund er stor af værdi. Det er vigtigt, når der er en relativt høj grad af frafald blandt de studerende, at vi sikrer, at modtagelsen i det første år af uddannelsen bliver bedre end det, der er i dag. Mange kan måske tænke, at det grønlandske samfund og det danske samfund ligner hinanden, og at det ikke er så svært at flytte fra Grønland til Danmark. I nogle dele af det grønlandske samfund kan man godt tale dansk, og i Grønland hedder Brugsen Brugseni, så på mange måder kan der være mange sammenlignelige ting, men der er faktisk rigtig stor forskel på at bo i Grønland og bo i Danmark. Det er milevidt at komme fra Grønland til Danmark, og kløften bliver desværre større.
Med uddannelsesreformen Atuarfitsialak, den gode skole i Grønland, kan vi se, at der er flere og flere, som bliver primært grønlandsktalende. Vi ved, at Grønland løser flere og flere opgaver selv. Vi ved, at der er opstået en anden politisk selvbevidsthed i det grønlandske samfund. Samtidig er der færre og færre med dansk baggrund, som bosætter sig i Grønland, og dem, der bosætter sig, er typisk yngre, som er der i nogle få år, hvor det før i tiden var ældre, som nærmest var en hel menneskealder i det grønlandske samfund. Summa summarum er, at Grønland og Danmark på mange måder er ved at bevæge sig væk fra hinanden.
Et af de områder, som vi investerer i hjemme i Grønland, er uddannelse, og mange af vores dygtige unge går direkte igennem på et dansk studie, klarer sig fantastisk flot, og vi er meget, meget stolte af dem, når de færdiggør deres uddannelse. I forhold til andre er vi opmærksomme på, at de kan have brug for en hjælpende hånd, så det har vi et fokus på hjemme i Grønland, og det gælder måske særligt i starten af studiet. De grønlandske studerendes forening, Avalak, løser en kæmpestor opgave ved at være en støtte og et netværk for deres medstuderende. En af Avalaks allervigtigste anbefalinger til os som politikere er, at vi skal sikre, at der bliver etableret et kollegie for grønlændere i Aalborg og i København, og det ønske har vi lyttet til hos Inuit Ataqatigiit. I Aarhus og i Odense har vi kollegier til førsteårsstuderende i forlængelse af de grønlandske huse. Vi ved, at frafaldet mindskes. Vi ved, at sammenholdet bliver styrket, og vi ved, at mange får venskaber igennem det studieliv sammen med de andre medstuderende, og derfor vil vi gerne være med til at prioritere en etablering og drift af kollegier i Aalborg og i København til vores grønlandske studerende.
Noget andet af det, som fylder meget i Grønland, er de kommende landingsbaner i Nuuk og Ilulissat, og inden længe kan man flyve direkte fra hele verden til Grønland, direkte til Nuuk og direkte til Ilulissat, og det skaber nogle muligheder for bæredygtig kvalitetsturisme i Grønland. Landingsbanerne i sig selv skaber ikke den udvikling, og der er brug for, at vi også laver endnu flere tiltag.
Det vil samtidig understøtte de iværksættere og det erhvervsliv, som vi har i Grønland, så vi samtidig kan få spredt turismen ud i landet, så det ikke kun er i Nuuk og Ilulissat, man kommer til, men forhåbentlig også byerne og bygderne omkring.
Et eksempel kunne jo godt være sådan helt konkret, at den gangsti, som kommunen er i gang med at få etableret, bliver udvidet. Det kunne være stier i UNESCO-områder, som kunne være med til at øge tilgængeligheden for turisterne i alle aldre, så man kan komme ud til bygderne nemmere, end det er i dag, og sådan at personer, med handicap har lettere ved at komme rundt i det grønlandske samfund. Et andet tiltag, som Inuit Ataqatigiit også vil bakke op omkring, er madlaboratoriet i Kommune Kujalleq Foodlab Kujalleq i Qaqortoq i Sydgrønland, som kan være med til at skabe nogle nye muligheder og kan være med til at formidle den madkultur, som vi har i Sydgrønland, som også kaldes Grønlands madkammer.
Hvert år ved vi, at der er rigtig mange grønlændere, der flytter til Danmark. Mange gør det, fordi de selv eller deres barn måske har et handicap. Mange oplever, at de ikke får hjælp på socialområdet eller på sundhedsområdet derhjemme i Grønland. Og selv om vi har statistikker om grønlændere i Danmark, er mange af dem forældede. Vi ved simpelt hen ikke nok om grønlændere i Danmark. Inuit Ataqatigiit vil gerne prioritere, at der bliver afsat penge til en undersøgelse i VIVE om, hvor mange der flytter fra Grønland til Danmark, hvor mange der er i arbejde, hvor mange der er i uddannelse, hvor mange der har deres egen bolig, og hvor mange der ikke har, og hvor mange der ikke er i arbejde eller i uddannelse.
Vi er nødt til at kende årsagerne til, hvorfor folk flytter til Danmark. Vi er også nødt til at vide, om der er nogen, der gerne vil flytte hjem til Grønland, og hvad det er, der er hindringen, hvis det er, at de ikke kan komme hjem til Grønland. På mange måder kan man sige, at vi har en fri bevægelighed i rigsfællesskabet. Desværre, set fra et grønlandsk perspektiv, flytter rigtig mange ressourcestærke fra Grønland – folk, som er i arbejde, bedsteforældre, som flytter fra deres børnebørn, en del af vores studerende, som vælger ikke at komme hjem igen. Hvad er årsagen til det? Hvordan kan vi ændre det politisk? Det mener vi at en undersøgelse kan være med til at give os nogle svar på.
Mens arbejdsløsheden i Grønland er forsvindende lille, ved vi, at kun 35 pct. af grønlændere i den arbejdsdygtige alder i Danmark er i arbejde. Til sammenligning er det 80 pct. af danskere generelt, og derfor kan man jo også undre sig over, hvorfor vi ikke gør mere for at få grønlændere i Danmark i arbejde, hvorfor vi ikke gør mere for at sikre, at man både har tag over hovedet, men at man også har et arbejde at stå op til. Desværre har vi set, at regeringen har afvist det forslag, vi er kommet med: at integrationsgrunduddannelsen også kommer til at omfatte grønlændere. For det er sådan set det samme problem, man står i: Man har ikke netværket. Man kan nødvendigvis ikke sproget, det danske sprog, tilstrækkeligt til at kunne komme ud på det danske arbejdsmarked, og den uddannelse, man har taget Grønland, er det ikke sikkert bliver anerkendt i Danmark.
Så kunne det ikke være interessant at lave et frikommuneforsøg, hvor vi slipper kommunerne fri til netop at sikre, at vi får lavet en tilpasning af den her integrationsgrunduddannelse, så vi kan få endnu flere grønlændere ud på det danske arbejdsmarked? Og når vi får folk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet, så de kan klare sig selv, skaber det jo også en stolthed. Det giver også mening for det enkelte menneske, men det giver faktisk også mening for hele samfundet og sådan set også for sammenhængskraften mellem Grønland og Danmark.
Til allersidst vil vi gerne sammen med Sambandsflokkurin være med til at sikre, at den indsats, vi har sikret mellem unge i Grønland, Færøerne og Danmark, kommer til at fortsætte, for vi tror rigtig meget på, at når unge møder unge i rigsfællesskabet, opstår der magi, og vi vil rigtig gerne være med til at sikre, at der bliver afsat endnu flere penge til det arbejde, som der er i forhold til DUF, og at det bliver sikret nogle penge, sådan at det kommer til at fortsætte. Det fokus, som de unge har, handler jo rigtig meget om klima, og det vil vi rigtig gerne bakke op om. Vi vil gerne bakke op om, at der kommer endnu mere undervisning om Grønland, Færøerne i de danske folkeskoler, i gymnasierne, og det tror vi sådan set også de unge kan være med til at sikre et fokus på, så derfor giver projektet rigtig god mening for os. Og med de ord vil vi sige tak.