Group 166

Vedtægter

§ 1 Formål

 Organisationens navn er INUIT ATAQATIGIIT, forkortet IA, (herefter kaldet organisationen), med hjemsted i Grønland. 

INUIT ATAQATIGIIT er organisation af lokalafdelinger som kaldes for Ataqatigiiffiit. 

Stk.2. Inuit Ataqatigiits formål er at sikre et bæredygtigt samfund med udgangspunkt i vores grønlandske kultur og demokratiske principper. Gensidig respekt, ligestilling, lighed og social solidaritet er grundlaget for partiets politiske arbejde. Partiet arbejder for økonomisk og folkeretlig selvstændighed for Grønland og bakker om det internationale arbejde for fred og frihed. Det skal sikres at de værdier der skabes i samfundet ejes af alle i samfundet. Gensidig respekt, lighed, ligeberettigelse og solidaritet i livsvilkårene er grundlaget for partiets virke. 

Stk.3. INUIT ATAQATIGIIT’s politiske holdninger, synspunkter og målsætninger findes beskrevet i et særskilt principprogram. 

Stk.4. INUIT ATAQATIGIIT er medlem af den nordiske rød-grønne fællesorganisation The Nordic Green Left Alliance (NGLA) og skal i øvrigt bakke op om internationalt arbejde for fred og frihed. 

Enhver, som kan tilslutte sig Inuit Ataqatigiits principprogram og ønsker at tage del i organisationens arbejde kan blive medlem. 

Stk.2. Medlemskab sker i den lokalafdeling, hvor man har bopælskommune. 1 

Stk.3. Medlemmer betaler kontingent til lokalafdelingen. Medlemskontingentets størrelse fastsættes under lokalafdelingens årlige generalforsamling. 

Stk.4. Folkevalgte der flytter til en anden kommune, kan beholde medlemskabet i den lokalafdeling, hvor de valgt. 

Stk.5. Medlemskabet ophører øjeblikkeligt ved politisk arbejde for et andet parti. Det samme gælder for opstilling uden om Inuit Ataqatigiits opstillede kandidater. 

Stk.6. Medlemmer bosat i udlandet kan tilslutte sig en lokalafdeling efter eget valg. Hvis medlemmet ikke har valgt en lokalafdeling ved indmelding, vil medlemmet blive tilknyttet og indbetale kontingent til landsorganisationen. 

Medlemmer af Inuit Ataqatigiit skal arbejde for at udbrede Inuit Ataqatigiits målsætninger gennem politiske beslutninger og deltagelse i organisatoriske aktiviteter. 

Stk.2. Man kan blive optaget som passivt medlem gennem en lokalafdeling. Et passivt medlem har taleret men ikke stemmeret. 

Stk.3. Ethvert betalende medlem har ret til at stille op til valg til politiske poster, bygdebestyrelser, kommunalbestyrelser, Inatsisartut og Folketinget efter godkendelse fra lokalafdelingens bestyrelse. 

Stk.4. Rettigheder, herunder stemmeret, valg internt i organisationen og retten til at stille op til valg på vegne af Inuit Ataqatigiit, ophører ved en restance af medlemskontingent på 3 måneder. Rettighederne genoptages ved betaling af den fulde medlemskontingentsrestance. 

Stk.5. Hovedbestyrelsen skal efter anmodning fra lokalafdelingen træffe beslutning om et medlem i restance efter § 3, stk. 4 kan stille op som kandidat på vegne af partiet. 

Stk.6. I tilfælde af overtrædelser af Inuit Ataqatigiits vedtægter kan lokalafdelingens bestyrelse indstille et medlem til eksklusion ved et 2 

flertal på 2/3. Alle indstillinger om eksklusion skal forelægges til godkendelse hos organisationens hovedbestyrelse. 

Stk.7. Et medlem, der har et ansvar som folkevalgt, skal respektere sine pligter i henhold til organisationens vedtægter og principprogram. Såfremt pligterne som folkevalgt ikke bliver udført tilfredsstillende, kan hovedbestyrelsen ex officio indstille medlemmet til eksklusion ved et flertal på 2/3. 

Alle som slutter op om Inuit Ataqatigiits formål og målsætninger, kan stifte en lokalafdeling. 

Stk.2. Lokalafdelingerne er forpligtede til at arbejde for at udbrede Inuit Ataqatigiits politiske målsætninger. 

Stk.3. Lokalafdelingernes vedtægter skal være i overensstemmelse med organisationens målsætninger og vedtægter. Lokalafdelingerne fastsætter sin egen forretningsorden. Der afholdes ordinær generalforsamling i lokalafdelingerne én gang om året. Referat fra generalforsamlingen, vedtægter og regnskaber skal fremsendes til organisationen i trykt form. 

Stk.4. Organisationens ungdomsafdeling INUUSUTTUT ATAQATIGIIT har egne vedtægter godkendt af ungdomsafdelingens landsmøde og har to repræsentanter i hovedbestyrelsen. Ungdomsafdelingens vedtægter skal tillige være i overensstemmelse med organisationens målsætninger og vedtægter. 

Stk.5. Inuit Ataqatigiits folkevalgte repræsentanter er forpligtet til at bevare kontakten og samarbejde med lokalafdelingerne i deres kommune. 

Stk.6. Lokalafdelinger kan vælge at slå sig sammen eller udbygge deres samarbejde indbyrdes i de forskellige regioner. 

Stk.7. Lokalafdelingerne betaler årskontingent til landsorganisationen. Kontingentets størrelse fastlægges i vedtægterne i forbindelse med landsmødet. 3 

Stk.8. Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling såfremt et flertal i bestyrelsen eller et flertal af lokalafdelingens medlemmer kræver det. 

Stk.9. En lokalafdeling kan ved den ordinære generalforsamling beslutte at nedlægge en lokalafdeling, hvis 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede stemmer herfor. En beslutning om nedlæggelse skal meddeles organisationen skriftligt. Aktiver og værdier, der tilhører lokalafdelingen overdrages til organisationen. 

Inuit Ataqatigiit er den politiske fællesorganisation for lokalafdelingerne. Inuit Ataqatigiit afholder landsmøde hvert tredje år. 

Stk.2: Den på landsmødet valgte hovedbestyrelse er organisationens næsthøjeste myndighed. Hovedbestyrelsen er ansvarlig for udmøntningen af beslutningerne, og for udviklingen af det politiske og organisatoriske arbejde, i et tæt samarbejde med lokalafdelingerne. Hovedbestyrelsen er endvidere ansvarlig for driften af sekretariatet. 

Stk.3. Hovedbestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden på et konstituerende møde efter landsmødet. På lignende vis fastlægges en handlingsplan vedrørende organisationens anliggender og drift. Hovedbestyrelsen kan nedsætte ad hoc arbejdsgrupper til bestemte opgaver. 

Stk.4. Medlemmer af Naalakkersuisut, Inatsisartut, Folketinget, bygdebestyrelser, kommunalbestyrelser og borgmestre, som ikke er medlem af Hovedbestyrelsen, kan deltage i hovedbestyrelsesmøderne med taleret, dog uden stemmeret. 

Stk.5. Medlemmer af Naalakkersuisut, gruppeformanden for Inatsisartut, partiets borgmestre, gruppeformænd for kommunalbestyrelser, Folketingsmedlem kan pålægges om at fremlægge en politisk redegørelse til hovedbestyrelsesmødet. 

Stk.6. Hovedbestyrelsen afholder efter anmodning fra Forretningsudvalget mindst 3 møder om året, hvoraf mindst ét af møderne skal foregå fysisk. 4 

Der udarbejdes efter hvert møde et beslutningsreferat som fremsendes til lokalafdelingerne senest 1 uge efter mødets afholdelse. 

Stk.7. Forretningsudvalget består af: Formanden, Politisk næstformand, organisatorisk næstformand samt en kasser og ét medlem, der vælges af landsmødet. Sidstnævnte er tillige medlem af hovedbestyrelsen. 

Stk.8. Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. 

Stk.9. Forretningsudvalget er ansvarligt for en forsvarlig forvaltning af organisationens aktiver og værdier, og skal desuden føre det overordnede tilsyn med organisationens samlede virke, herunder lokalafdelingerne. 

Sekretariatet er en koordinerende enhed for alle af partiets opgaver. Hovedbestyrelsen har ansvaret for sekretariatets drift og ansættelse af en partisekretær. 

Stk.2. Partisekretæren har ansvaret for den daglige drift af sekretariatet og skal være med til at sikre at partiets politiske mål bliver realiseret. Partisekretæren servicerer Formanden og ansætter medarbejdere i sekretariatet i samarbejde med Forretningsudvalget. 

Stk. 3. Hovedbestyrelsen fastsætter normeringen af sekretariatet. 

Stk.4. Partisekretæren udarbejder budget for årsregnskabet og en årsplan for realisering af hovedbestyrelsens målsætninger. Partisekretæren skal 2 gange om året udarbejde en økonomirapport til hovedbestyrelsen, som indeholder foreløbigt regnskab samt bemærkninger. Økonomirapporten fremlægges til hovedbestyrelsen for godkendelse. 

Stk.5. Formanden og partisekretæren i forening tegner organisationen. I formandens fravær kan politisk næstformanden og kasseren tegne organisationen i forening med partisekretæren. I partisekretærens fravær kan formanden i forening med kasseren tegne organisationen. 

Regnskabsåret er kalenderåret. Årsrapport udarbejdes og færdiggøres senest 30 juni, i det efterfølgende år. Årsrapporten skal revideres af en statsautoriseret revisionsvirksomhed.

Stk.2. Lokalafdelingernes årlige medlemskontingent fastsættes til landsmødet og takseres i henhold til befolkningsstørrelsen (indbyggere på hjemstedet). Pr. 21. juli 2024 udgør medlemskontingentet som anført:

ANTAL INDBYGGEREKONTINGENT KR.
0 – 300200.00
301 – 1.000750.00
1.001 – 2.0001000.00
2.001 – 4.0002000.00
4.001 – 10.0002500.00
10.001 – 15.0003500.00
15.001 >4500.00

Stk.3. Partiets folkevalgte skal ved valgperiodens begyndelse indgå en aftale om indbetaling af en månedlig partiskat til i samarbejde med sekretariatet. Partiskatten for folkevalgte fastsættes i forbindelse med landsmødet. Pr. 21. juli 2024 udgør partiskatten som anført:

VALGT TILBELØB i KR.
Medlem af Naalakkersuisut2000.00
Medlem af Inatsisartut1000.00
Borgmestre2000.00
Medlem af kommunalbestyrelse200.00
Udvalgsformænd i kommunalbestyrelser400.00
Bygdebestyrelsesmedlemmer50.00
Mandater af Folketinget2000.00

Stk.4. Medlemmer af hovedbestyrelsen modtager ét honorar pr. møde som medlemmet deltager i. Honoraret udbetales som B-indkomst og indberettes af sekretariatet til Skattestyrelsen. Honorarets størrelse fastsættes i forbindelse med landsmødet. Pr. 21. juli 2024 udgør bestyrelseshonoraret som følger:

 BELØB i KR.
Medlem af hovedbestyrelsen1500.00

Landsmødet er Inuit Ataqatigiits højeste myndighed. Landsmødet vælger hovedbestyrelsen, træffer afgørelse i principielle politiske spørgsmål og fastlæggelser fremtidige målsætninger og aktiviteter. Landsmødet er åbent for alle og kan observeres elektronisk. 

Stk. 2. Der kan afholdes ekstraordinære landsmøder såfremt der er yderst afgørende punkter til debat og beslutning. Dette kan finde sted på foranledning af et flertal i hovedbestyrelse eller et flertal af lokalafdelingerne. 

Stk.3. Hovedbestyrelsen kan bestemme at medtage lukkede punkter til dagsordenen. Til behandling af de lukkede punkter deltager alene hovedbestyrelsen og partisekretæren. 

Stk.4. Landsmøde afholdes hvert tredje år med udgangspunkt i det senest afholdte ordinære landsmøde. Landsmødet er beslutningsdygtigt vedrørende faste emner og forslag fremsat af hovedbestyrelsen og lokalafdelinger. 

Stk.5. Hvis der på grund af ekstraordinære forhold ikke kan afholdes et landsmøde hvor delegater kan samles fysisk, kan hovedbestyrelsen træffe en beslutning om at afholde landsmødet elektronisk. 

Stk.6. Når Landsmødet ikke kan afholdes ved fysisk fremmøde, kan hovedbestyrelsen træffe beslutning om en indstilling af stemmeberettigede delegater til landsmødet. 7 

Stk.7. Delegat, der melder afbud eller forhindret til landsmødet med gyldig grund kan få mulighed for stemmeberettigelse, hvis delegaten skriftligt begrunder sin anmodning om stemmeberettigelse. De delegerede til landsmødet træffer en beslutning om anmodningen. Stemmeberettigelsen gælder ved elektronisk deltagelse mens valget finder sted. 

Stk.8. De respektive lokalafdelinger udpeger selv stemmeberettigede delegerede og suppleanter, dog således at ingen, der har kontingentrestance på over 3 måneder, kan opnå valg som delegat. Samtlige lokalafdelinger har ret til at sende én stemmeberettiget delegat pr. bosted. 

Stk.9. Medlemmer af hovedbestyrelsen, Naalakkersuisut, bygdebestyrelser, kommunalbestyrelser, Inatsisartut og Folketinget har ret til at deltage som stemmeberettigede, såfremt de ikke har en kontingentrestance på over 3 måneder. 

Stk.11. Interesserede, observatører og gæster kan deltage på landsmødet. Disse har taleret, dog ikke stemmeret. 

Stk.12. Det skal tilstræbes at opstille lige mange af begge køn ved valg til hovedbestyrelse, ad hoc arbejdsgrupper o.l. ligeledes skal man i Forretningsudvalget have en målsætning om ligeligt valg af begge køn. 

Stk.13. Hovedbestyrelsen skal senest 3 måneder før landsmødets afholdelse sende en skriftlig meddelelse herom til lokalafdelingerne og de folkevalgte. Forslag til behandlingspunkter til landsmødet afleveres til lokalafdelingerne og skal begrundes og sendes skriftligt senest 6 uger før landsmødets afholdelse. 

Stk.14. Forslag der er modtaget rettidigt fremsendes skriftligt til lokalafdelingerne og øvrige berørte senest 4 uger inden landsmødets afholdelse. 

Stk.15. Forslag til dagsorden, almene oplysninger og beretninger, der kan have offentlighedens interesse, lægges på Inuit Ataqatigiits hjemmeside ”Aningaaq” senest tre uger før landsmødets afholdelse. 

Indskrivning og uddeling af mødemateriale skal så vidt muligt ske dagen før landsmødet. Nye stemmeberettigede delegerede har mulighed for en kortfattet praktisk orientering.

Stk.2. Afholdelse af landsmødet:

  1. Valg af mødeleder
  2. Godkendelse af punkter
  3. Valg af referenter
  4. Godkendelse af stemmeberettigede
  5. Taler
  6. Hovedbestyrelsens beretning
  7. Plenumdebat og godkendelse af hovedbestyrelsens beretning
  8. Fremlæggelse og godkendelse af organisationens regnskab
  9. Fremlæggelse af ændringsforslag til vedtægter til godkendelse
  10. Fremlæggelse og debat af forslag til landsmødet, herunder forslag til næste landsmøde.
  11. Fastsættelse af politiske mål (jfr. § 1, stk. 3)
  12. Fastsættelse af partiskat
  13. Fastsættelse af lokalafdelingernes kontingent
  14. Fastsættelse af bestyrelseshonorar
  15. Valg til hovedbestyrelsen
    1. Formand
    2. Politisk næstformand
    3. Organisatorisk næstformand
    4. Kasserer
    5. Repræsentanter fra kommunerne, 5 medlemmer samt 5 suppleanter
    6. 1 menigt medlem samt 1 suppleant
    7. 1 Repræsentant fra mindre bosteder, samt 1 suppleant
    8. 2 medlemmer fra Inuusuttut Ataqatigiit samt 2 suppleanter
  16. Valg til forretningsudvalget
    1. 1 medlem samt 1 suppleant
  17. Udtalelse
  18. Eventuelt

Ved flere opstillinger finder et valgsted ved brug af skriftlige afstemninger. I tilfælde af stemmelighed gennemføres en ny afstemning. Før en tredje afstemning holdes der en pause, hvor kandidaterne får mulighed for at tale sammen og deltagerne på landsmødet får mulighed for at snakke med kandidaterne. 

Stk.2. I tilfælde af yderligere stemmelighed trækkes der lod, hvorefter vinderen er at betragte som valgt. 

Hjemmesiden Aningaaq har til formål at sprede information om Inuit Ataqatigiits arbejde og politiske holdninger. 

Forretningsudvalget er ansvarligt for driften af en god og tidssvarende hjemmeside. 

Stk.2. Partisekretæren er ansvarlig for udgivelse af et elektronisk nyhedsbrev under iagttagelse af fastlagte intervaller. 

Ændringsforslag til vedtægterne kan kun godkendes med tilslutning fra 2/3 af de delegerede på landsmødet. 

Stk.2. Beslutninger truffet af tidligere landsmøder, bestyrelser og forretningsudvalg, som fortsat er i kraft ved disse vedtægters ikrafttræden, bevares deres gyldighed, indtil de måtte blive ændret i overensstemmelse med de nye vedtægter. 

Disse vedtægter træder i kraft den 21. juli 2024 efter vedtagelse på landsmødet den 21. juli 2024 i Aasiaat. 

Stk. 2: Ved disse vedtægters ikrafttræden ophæves de tidligere vedtægter, vedtaget den 21. september 2021 i Nuuk.