Vi ønsker alle et rigtig godt nytår. Vi går imod lysere tider og det tænder nye håb. Det håb skal vi bruge når vi skal tackle de nye og spændende udfordringer som året bringer.
Når en nyt år starter, giver det os tid til at reflektere over den tid, der er gået. Hvad ønsker vi af livet? Hvilket liv vil vi bestræbe os på at få, i det kommende år? Hvad gik godt, og hvad kan gøres bedre? Hvad tager vi med os fra fortiden som kan bruges i fremtiden? Disse tanker er vi som folkets tjenere forpligtet til at tænke, hver dag. Med ønsket om at skabe et bedre og stærkere Grønland vil vi lytte til folks tanker om livet.
Efter halvandet år ved magten er det en stor glæde for os at befolkningen fortsat bakker op omkring koalitionen. Seneste vælgerundersøgelse viser at koalitionen vil være repræsenteret med mindst 18 af Inatsisartuts 31 mandater. Det er et godt udgangspunkt for det videre politiske arbejde. Vælgerundersøgelsen viser, at befolkningen støtter op omkring de, til tider hårde, men også nødvendige beslutninger for at forbedre befolkningens vilkår på længere sigt. Verden er fortsat mærket af den globale finanskrise og der tages overalt initiativer til at forhindre recessionen i at udvikle sig til en endnu mere alvorlig økonomisk depression. Også her i Grønland er vi nødt til at vende den økonomiske udvikling gennem forskellige politiske initiativer.
2011 vil blive kendetegnet ved det fortsatte fokus på virkeliggørelsen af vores visioner om det fremtidige Grønland.
Transportkommissionen fremkommer med sin rapport og anbefalinger om landets infrastruktur. En reform på dette område har en enorm betydning for os alle; både borgere og erhvervsliv skal tilgodeses. Det er infrastrukturen der binder landet sammen og kan understøtte vores udvikling. Vi ser frem til debatten og opfordrer befolkningen til at diskutere løsningsmulighederne grundigt.
Det nye Grønland, er et godt sted at bo, både for børn og voksne – det er et land med muligheder. Men der er stadig behov for ændringer, hvis vi skal nå vores fulde potentiale. Alle børn i Grønland har ret til en tryg barndom – og denne rettighed skal realiseres. Velfærdsdebatten om fremtidens velfærdssamfund er startet. Skatte- og Velfærdskommissionen vil til foråret levere et godt og solidt debatoplæg. Men allerede nu ved vi at for mange i dag og i de kommende årtier vil have brug for udpræget støtte fra det offentlige. Hvis overførselsindkomsterne overstiger arbejdsindkomsterne har vi et væsentligt problem. Det bør kunne betale sig at arbejde og flere skal indgå i arbejdsstyrken. Vi ser frem til velfærdsdebatten, og vi bør erkende på forhånd, at vi ikke har råd til alt! Folkevalgte og embedsfolk har en kæmpe opgave, der skal løftes. En knivskarp prioritering er nødvendig, status quo er ikke en mulighed! Men vi bør altid have i baghovedet hvorfor Skatte- og Velfærdskommissionen er etableret: Indkomstkløften mellem rige og fattige skal formindskes og flere skal have det bedre.
Inuit Ataqatigiit vil fortsat have fokus på de børn der er anbragt uden for hjemmet. I dag er omkring 1200 børn anbragt udenfor hjemmet. Dette forhold har store menneskelige omkostninger for de implicerede og for samfundet. Denne udvikling skal vendes. Forbedrede vilkår for børnene kan bl.a. opnås gennem familiebehandling, misbrugsbehandling og tidlig rådgivning og indsats.
Vi er ved at skabe et sundt og godt Grønland, og den største barriere for udviklingen er alkohol- og hashmisbruget. Vi er nødt til at arbejde sammen for at nedbryde barrieren. Alkoholmisbrugets konsekvenser kan ikke bagatelliseres. Der er alt for mange akutbehandlinger og ulykker på grund af alkoholindtag og disse hændelser belaster sundhedsvæsenet unødvendigt. Børn oplever svigt og sorg pga. alkoholmisbrug. Vold og anden kriminalitet sker med baggrund i alkoholmisbrug. Vi skal ikke være et samfund styret at tabuer – de skal brydes ned. Vi overvejer en eventuel ændring af reglerne for salg af alkohol. Disse overvejelser bestyrkes af den umiddelbare synlighed af alkohol vi konfronteres med i dagligdagen.
Vores alkoholforbrugsmønster skal ændres, og forbruget skal yderligere ned. Vi skal være rollemodeller for vores børn. Lad os tage et ansvar for børnenes skyld.
Vi skal være bevidste om, at livet ikke bare er en dans på roser. Lad os bevidstgøre vores børn, så de har styrke til at stå imod livets, til tider meget hårde realiteter. Vi mener at en bevidstgørelse om livets realiteter kan styrke individer, således at alt for mange, der vælger at tage deres liv, ikke vælger den ultimative ikke-løsning. Bevidstgørelsen bør ske sammen med skolerne og uddannelsesinstitutionerne.
2011 bør også være det år, hvor opmærksomheden rettes mod reminiscenserne af kolonitidens skygger. Vi vil på baggrund af undersøgelsen om de juridisk faderløse, der bliver færdiggjort til juni, arbejde for at alle får lige rettigheder. Og med hensyn til ”Eksperimentet” hvor grønlandske børn er blevet bortadopteret og flyttet til Danmark i 50’erne og 60’erne, så vil vi også på baggrund af en igangværende kulegravning kræve, at staten erkender og undskylder for det skete.
Vi ser frem til den nye fiskerilov der vil blive fremsat i år. Vi anerkender behovet for at kunne tale om fiskeriet, som et ”dag til dag”-erhverv, men lige så nødvendigt er det at have en debat om mere langsigtede løsninger for fiskerierhvervet.
Inuit Ataqatigiit mener at landets naturgivne ressourcer er alles ejendom og det skal være grundlaget for fiskeriet. Fremtidens fiskeri skal være kendetegnet ved økonomisk selvbårenhed for alle aktører, en sund konkurrence, en højere bearbejdningsgrad af fiskene her i landet, et tidssvarende kvotesystem, bæredygtighed og en løbende tilpasning til omverdenens krav. Fiskeriloven er så væsentlig at alle bør slutte sig om loven.
Det er også nødvendigt med en diskussion af fangererhvervet. Fangererhvervet er ligesom andre erhverv understøttet af en række tilskud. Disse skal evalueres. Samtidigt må vi ikke glemme den samfundsmæssige gevinst ved fangererhvervet. Fangererhvervet vil fortsat have en stor betydning for fødevarerforsyningen og denne betydning skal øges mærkbart i de kommende år. Hver gang en forbruger køber grønlandske varer bidrager det positivt til samfundet. Tilskud gøres mindre nødvendige, det er bedre for klimaet at købe varer produceret tæt på forbrugeren og det er godt for handelsbalancen. For slet ikke at nævne vores sundhedstilstand.
Den Regionale Udviklingsstrategi er også et væsentligt tiltag, der sammen med de øvrige initiativer vil udvikle økonomisk selvbårenhed i samfundet. Vi er glade for den udvikling der sker i det frugtbare Sydgrønland. Landbrugserhvervet, der startede for mere 100 år siden med fåreholdererhvervet er ved at udvikle sig til et mere flerstrenget erhverv. Denne udvikling skaber importbegrænsende varer til glæde for hele samfundet. I samme åndedrag ser vi frem til udvikling i resten af Grønland. Uanset om man bor i Midt-, Nord-, Syd- eller Østgrønland skal der være fokus på økonomisk vækst til glæde for os alle. Den nødvendige økonomiske udvikling der stræber efter økonomisk selvbårenhed, skal ske i samarbejde med kommunerne, vi har et fælles ansvar.
Vi ønsker også et godt 2011 til kommunerne, bygdebestyrelserne, organisationerne, foreningerne, de frivillige kræfter og kulturarbejderne. Disse arbejder aktivt på at skabe grobund for demokratiet her i Grønland. Et Grønland det er rart at være barn i, et rart sted for alle. Et Grønland, hvor samhørighed og gensidig respekt er vores fælles værdier. Godt nytår.
