Nytårs kronik om Kommuneqarfik Sermersooq budget 2023.
Ikke så ringe endda
I processen med at få NCD og Iserit a/s fusioneret og kommunen overtagelse af NCD’s opgaver, er der sagt mange ting. Selvfølgelig er det træls og kedeligt, at NCD kuldsejlede midtvejs, men der er jo ikke andet for end at kommunen selv overtager styringen og ejerskabet af projekterne, i stedet for at lease dem fra NCD over en 30 års periode. Det har hele tiden lægget i kortene at pengene skulle lånes – ikke af kommunens selv, men af NCD. Men ved kommunens overtagelse af projekterne bliver det billigere at låne de penge, end hvis NCD gjorde det. Hos kommunen var der allerede lagt penge til side for betaling af disse lån. Derfor kunne pengeinstitutterne allerede i efteråret 2022 meddele Sermersooq, at de var klar med at låne pengene, i det øjeblik Naalakkersuisut sagde ja til hele operationen. Og det gjorde det den 15. december, 2022.
Erik Jensen i et dobbelt spil
Samtidig som han sagde ja til Sermersooq lån som Naalakkersuisoq, stillede Erik Jensen som partiformand for Siumut efterfølgende krav, han mener skal være opfyldte for at kommunen kan låne de penge. Det er jo en pudsig situation, Erik Jensen stillede sig selv i, hvor han som medlem af Naalakkersuisut siger ja, mens han som partiformand mener, at en række betingelser først skulle være opfyld med tilbagevirkende krav. Flere af de krav Hr. Jensen stiller er allerede efterlivet og sat i praksis, mens andre venter på svar fra Naalakkersuisuts side. Hr. Jensen påstår samtidig, at årsagen for at låne optagelsen var, at kommunen var blevet drivet uhensigtsmæssigt i mange år, hvorfor kommunen er endt der, hvor den står i dag. Men det er jo ikke den fulde sandhed, fordi ser man på kommunens budget for 2023 og årene frem sidder kommunen ikke i et morads, og det er et budget med ” overraskende så mange fornuftige ting, man formår at få sat i gang”, som professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh, ved Ålborg universitet, sagde det til avisen Sermitsiaq. Så Erik Jensen blander ’æbler og pærer’ sammen mod bedre vidende for at please sine lokalafdelinger. Ved at lånefinansiere store anlægs opgaver i Nuuk, har Sermersooq råd til at anlægs opgaver i andre bosteder i Kommunen. Siumut og Erik Jensens ageren viser blot, at Siumut ikke ønsker at Sermersooq optager lån, og at de vil forhale det, koste hvad det vil. Nu da der er givet tilladelse til at optage lånet, ønsker Siumut kun at se tilbage og ikke se fremad rettet.
NCD og OPP-finansieringsmuligheder – lidt historik
Det var tilbage i 2014-15 at Selvstyret besluttede at, kommunerne selv i højere grad skal finde finansiering af anlæg og boligbyggeri. Det gjald især for hovedstaden Nuuk. I 2016 præsenterede daværende Naalakkersuisoq for finanser og Råstoffer, Randi Vestergaard Evaldsen, Demokraatit, Naalakkersuisuts Holdbarheds- og Vækstplan. Her præsenterede hun Selvstyrets OPP-politik for fremadrettet at kunne håndtere OPP-finansierede anlægs opgaver. I revisionsfirmaet Deloitte guide for anvendelse af OPP eller OPP lignende finansieringsformer, fremgår det, at ” OPP, af beslutningstagere kan ses som en genvej til finansiering af større anlægsprojekter eller andre projekter udenom de sædvanlige økonomiske bindinger på finanslovene”. Holdbarheds- og Vækstplan blev af Grønlands Økonomiske Råd rost som et godt værktøj til at ”lukke gabet” mellem indtægter og udgifter i Grønland. Randi Vestergaard Evaldsen blev valgt ind i Kommuneqarfik Sermersooq kommunalbestyrelse i 2017, og i koalitionen med IA og Demokraatit, blev hun 1. viceborgmester og var samtidig medlem af Inatsisartut. Det var i de år, Kommunens udviklingens selskab blev NCD blev skabt. OPP-finansieringsmodel var en del af forudsætningerne for at gennemføre nogle af store anlægsopgaver for NCD, fordi OPP-partnerskab ikke belaster kommenens økonomi i samme grad, som hvis opgaverne var rent kommunale arbejde. En anden forudsætning var, at kommunen skulle betale ’up-front’ efter såkaldt Karolinska OPP-model, mens det tredje forudsætning var, at NCD tildeles byggeretter, som i princippet kunne handles. Desværre hold forudsætningerne ikke stik, hvorfor flertallet i Kommunalbestyrelsen på sit møde den 23. maj, besluttede at NCD og Iserit A/S fusioneres, og kommunen selv overtager en række anlægs opgaver.
Et glimrende budget
Fakta er at skatten i kommuneqarfik Sermersooq vil fortsat være på 26 % i de kommende år. Budgettet for 2023 – 2026 vil ikke forringe kommunens velfærds- og kerneopgaver. Tværtimod er der plads til forbedringer på en række områder. Der fortsat er mulighed for vækst med solide anlægs budget. Samtidig er der plads til at betale afdrag på lån og renter. Og det er ikke så ringe endda. Der er intet der er gratis i denne verden, og kommunen skulle hele tiden have betalt de penge, NCD eller kommunen selv optager som lån, landets kreditværdighed bliver ikke berørt yderligere ved låne optagelsen, da det allerede er indregnet.
Spiller med åbne kort
Lige siden Tilsynsrådet kom med sin beslutning og kritik af kommunen, har flertallet taget dette til efterretning og rettet op. Og vi skal selvfølgelig fortsætte med at rette op, hvis der dukker nye ting op, der skal rettes. IA og Naleraq i Kommuneqarfik Sermersooq spiller med åbne kort, når man nu får lov til at optage lånet, så er der jo ryddet op, og så er det jo ikke noget, man kigger tilbage og brokker sig over, ligesom den citerede professor sagde det til Sermitsiaq.
Juaaka Lyberth (IA)
Medlem af Økonomi og Erhvervs udvalget i Sermersooq.
