Ordførerindlæg af Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit, til 1. behandling den 6. februar 2024 om Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en offerrådgivning i Grønland.
(De talte ord gælder)
Tak for ordet.
Jeg vil først og fremmest gerne takke alle ordførerne for nogle gode taler.
I Grønland har vi længe opereret med et gerningsmandsprincip i Kriminalloven. Det har ofte været hensynet til gerningsmanden og gerningsmandens personlige forhold der har været afgørende. Det er selvfølgelig vigtigt at vi arbejder på at resocialisere gerningsmændene, så de kan blive en integreret del af vores samfund igen, men det må aldrig ske på bekostning af ofrene.
Vores fokus som samfund bør i højere grad være på ofrene, som har været udsat for traumatiske forbrydelser. Det er ikke fordi jeg siger at det ene hensyn udelukker det andet, men jeg må desværre konstatere, at fokus i alt for lille en grad har været på ofre og deres pårørende og det er derfor på tide, at vi tager et opgør med dette.
Inuit Ataqatigiit står på ofrenes side. Netop derfor fremlægger jeg dette beslutningsforslag om etablering af en offerrådgivning i Grønland. Jeg må i den forbindelse være ærlig og sige, at jeg synes det er absurd, at Naalakkersuisut og jeg er nødt til at insistere på, at ofre og deres pårørende i Grønland kan få den samme støtte og rådgivning som ofre og pårørende i Danmark har fået i mere end 25 år. Et offer er et offer med samme behov for støtte, uanset om vedkommende bor i Tasiilaq eller Holstebro.
Vi må ikke glemme, at Justitsområdet i Grønland er et dansk ansvarsområde og at regeringen har det som et erklæret mål, at der bør gælde ens standarder i rigsfællesskabet. Det forpligter den danske regering til at træffe de nødvendige tiltag for at sikre et tidssvarende og velkørende retssamfund som tilgodeser behovet i det grønlandske samfund. Og vi må konstatere, at behovet for offerrådgivning i Grønland er stort.
Grønland er et smukt sted, men ligesom alle andre samfund har vi også udfordringer med vold, overgreb og selvmord. Faktisk i alt for høj en grad – både hvad angår kriminalitet og selvmord. Personfarlig kriminalitet udgør godt halvdelen af det samlede kriminalitetsbillede og antallet af selvmord, volds- og seksualforbrydelser ligger omkring 6 gange højere end Danmark. Det er sørgelige statistikker, som vi hver dag arbejder på at få vendt og en del af løsningen er støtte og hjælp til ofre.
For hver gang der begås en forbrydelse, er der ikke blot ét offer, men mange. Der er selvfølgelig det direkte offer, som har brug for støtte og hjælp til at behandle de traumer forbrydelsen har forårsaget, men samtidig er der også en mor, en bror, en ven, hvis liv også bliver dybt påvirket af, hvad offeret har været udsat for. De skal have hjælp til at forstå, hvorfor deres kære reager som de gør og rådgivning til, hvordan de bedst muligt kan hjælpe med helingsprocessen.
Det er afgørende at vi som samfund tager tydelig afstand for kriminalitet og viser ofrene og deres pårørende, at de ikke står alene, men at vi som samfund står sammen om at hjælpe dem. Det gør vi bl.a. ved at etablere offerrådgivningen som kan spille en stor rolle i at støtte og hjælpe dem, der har været udsat for vold, overgreb eller andre traumatiske oplevelser. Det er ikke blot en investering i det enkelte individ, men en investering i vores samfund som helhed og borgernes trivsel.
Det er vigtigt, at offerrådgivning bliver let tilgængelig for alle borgere i Grønland, uanset hvor de bor og at der sikres tilstrækkeligt med kvalificeret personale, som kan hjælpe og rådgive på en empatisk og professionel måde. Ofrene skal sikres den nødvendige hjælp og vejledning, hvilket forudsætter et godt samarbejde mellem offerrådgivningen, retssystemet og øvrige myndigheder.
I Danmark, består offerrådgivningen af en række frivillige ildsjæle. Det er ikke sikkert, at den samme konstruktion kan lade sige gøre i Grønland, hvor der ikke er lige så mange frivillige at trække på. Det ændrer dog ikke på nødvendigheden af en offerrådgivning i Grønland og Danmarks ansvar for at få etableret og drevet en sådan.
Der kan altså ikke være 2 holdninger til, hvorvidt ofre og pårørende i Grønland skal have hjælp og rådgivning på samme måde som i Danmark. Derfor ser jeg gerne at Justitsministeriet, med ansvar for området hurtigst muligt lægger en plan for etablering og drift af en offerrådgivning i Grønland.
