Tale ved åbningsdebat den 5. oktober 2023
Af Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget, Inuit Ataqatigiit
I mange år har grønlandske studerende fundet sig i fordomme og nu siger vi fra. (citat start) ”skal du have en guldbajer, er dine forældre alkoholikere” (citat slut). I årevis er det de spørgsmål, som vores universitetsstuderende er mødt med af danske unge. I øvrigt paradoksalt når man drikker mindre per indbygger i Grønland end i Danmark og de danske unge er europamestre i druk.
Vi må komme videre. Vi må gøre op med årtiers fordomme. Og bryde den tavshed, der har været.
Institut for Menneskerettigheder er kommet med en rapport om diskrimination af grønlandske studerende i Danmark. Sandheden er, at mange danske unge ikke ved noget om Grønland og dermed vokser den næste generation af danskere op med fordomme om Grønland, hvilket gør at diskriminationen fortsætter.
Regeringen har afvist at ville undervise om moderne grønlandske forhold i danske folkeskoler og gymnasier, som instituttet ellers anbefaler. Det er del af en grundlæggende dannelse, at vi behandler hinanden ordentligt. Kommer fordomme hjemmefra? Hvilket ansvar har de danske forældre? Men vi kan ikke undsige os, at folkeskolen og samfundet har et ansvar. I dag behandler mange danske unge ganske enkelt ikke grønlandske unge med respekt og det har I her vi Folketinget et ansvar for at ændre. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre regeringen til at sørge for undervisning om det moderne grønlandske samfund til danske unge igangsættes nu for at komme fordommene og diskriminationen til livs.
Lateral vold
Jeg er datter af en enlig mor med en kort uddannelse, som har kæmpet hele sit liv for at bevise sit værd. At jeg skulle have en uddannelse blev ikke sagt, men lå i kortene – for så behøvede jeg ikke at knokle så hårdt, som min mor gjorde. I min grønlandske folkeskole blev jeg sat i dansk klasse med alle mine andre grønlandske klassekammerater. Uddannelsen har givet mig mange muligheder, men prisen for min uddannelse blev at jeg mistede mit sprog, som jeg havde talt med mine forældre som barn.
”Du er ikke en rigtig grønlænder”. ”Hvid frelser”. ”Oprindelig når det er bekvemt”. Det er hvad jeg må stå på mål for, som primært dansktalende, i en tid, hvor populisme, splittelse og misinformation fylder. Jeg har endda oplevet at blive omtalt som ”kolonimagten” til et møde, blot fordi jeg ønsker et ligeværdigt samarbejde mellem vores lande. Et ønske der bunder i at skabe de bedste forudsætninger for grønlændere i både Grønland og Danmark.
Min pointe er, at der også findes lateral vold og diskrimination i Grønland. Også blandt hinanden. Det findes i alle samfund. Også det danske. Jeg ved det godt kan være følsomt at tale om. Det kan gøre ondt. Men ligesom vi er nødt til at tale om det i Grønland, så er vi også nødt til at tale om det i Danmark.
For omverdenen bemærker i højere grad, at relationen mellem Grønland og Danmark går dårligere. Åbenlyse krænkelser af grønlænderes menneskerettigheder i Danmark kom frem i endelig rapport fra FN’s specialrapportør. Regeringen bør fjerne de strukturelle krænkelser af grønlændere i Danmark, blandt andet ved etablering af en statslig enhed, som kan sikre ligebehandling af grønlændere i Danmark, ligesom grønlænderes rettigheder bør være central i regeringens nationale handlingsplan mod racisme.
Konflikter eller løsninger?
Jeg er gået ind i politik for at løse rigtige menneskers udfordringer. Og ja, for at sikre fremdrift på de 32 konkrete ansvarsområder, hvilket sker i samarbejde med Danmark. Indimellem er samarbejde et fy-ord i Grønland, men det er en kendsgerning. For vi er nødt til at samarbejde. Og jeg må sige, at der er noget helt galt i både Danmark og Grønland i disse år. Danmark engagerer sig for lidt og for sent og Grønland har særligt på udenrigspolitisk område svært ved at træffe beslutninger. Det er tre år siden den arktiske strategi skulle være færdig. Mig bekendt er vi den eneste arktiske stat uden en arktisk strategi. Vi står uden en arktisk ambassadør, som bør komme fra Arktis. Der fokuseres kun på tolkning i Folketinget, men hvad med den langvarige kamp, som IA har kæmpet for alle de grønlandske borgere i Danmark, som ingen tolkning får?
Konflikterne er mange og fronterne trækkes op.
Det betyder også, at håbet for en bedre fremtid slukkes. Heldigvis ved jeg, at hvis man i Grønland kun ønskede konflikter, så stod jeg ikke her. Fordi jeg synes ikke det er værdigt for vores lande, vores befolkninger og vores historie at vi kun søger konflikterne. Det vidner om en politisk umodenhed når vi hellere vil konflikten fremfor at tage ansvar og finde løsninger. Og derfor mener jeg også en fælles opsang er på sin plads.
Det har ærligt talt ikke været kønt. Og jeg vil gerne komme med en klar opfordring til at vi kommer tilbage på et realpolitisk spor. Et konstruktivt spor. Et spor hvor vi i fællesskab skaber resultater for befolkningen. I en relation kan ingen undsige sig at have en andel i konflikten. Vi har alle et ansvar for at ændre situationen.
Vi er ærlig talt nødt til at hæve barren højere.
Som det er nu går relationen mellem Grønland og Danmark ned ad en forkert sti. I en tid med mange krige og kriser rundt om i verden – helt nøjagtigt 290 – og i en tid hvor verden er mere opsplittet end før i nyere tid, er der behov for at finde fælles ståsted og prioritere et ligeværdigt samarbejde. Det gælder også på områder som er hjemtaget i Grønland.
Inuit Ataqatigiit i Folketinget støtter regeringen. Vi ønsker, at samarbejdet skal lykkedes. For befolkningen har brug for handling. Og her har vi en fælles målsætning om, at den grønlandske standard skal øges og være tidssvarende.
Politik skal tilbage til at handle om skabe indflydelse på vegne af Grønland. I vanlig stil vil jeg derfor bruge resten af min taletid på at tale om løsninger.
En vigtig prioritering for Inuit Ataqatigiit er et markant løft af justitsområdet. Først og fremmest skal vi sikre lige løn for lige indsats, også når lønnen for fængselsbetjente øges i Danmark.
Derudover er manglen på IT-systemer i Grønland så stort, at vi ikke kan få tilvejebragt data på simple spørgsmål som sagsbehandlingstider. Det gør vores parlamentariske arbejde svært og skaber bekymring hos Institut for Menneskerettigheder. Godt at regeringen vil prioritere dette på domstolsområdet.
Naalakkersuisut har gentagne gange ønsket at hæve foranstaltningsrammen i Kriminalloven fra 10 til 16 år. Det er et ønske som er bredt funderet i Inatsisartut og vi i Inuit Ataqatigiit bakker op om. Vi ønsker større sammenhæng mellem forbrydelse og foranstaltning i de groveste sager. Et ønske som vil medføre et stigende behov for flere anstaltspladser og som vi gerne ser indfriet i denne folketingsperiode. Kapaciteten må ikke være styrende for retssamfundet.
Derudover mener vi i Inuit Ataqatigiit, at ofrene længe har været overset og fortjener et større fokus. Derfor vil vi i løbet af denne folketingsperiode fremsætte et beslutningsforslag om etablering af en offerrådgivning i Grønland, som kan yde støtte til både ofre og pårørende. Det er min ambition, at sikre, at grønlandske borgere skal kunne leve i et retssamfund, som de kan være stolte af og som kan måle sig med resten af rigsfællesskabet.
Vi ser frem til debatten og samarbejdet i det kommende folketingsår.
