Debatindlæg af Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit, bragt i Sermitsiaq
Verden er i forandring og behovet for et fælles ståsted er vigtigere nu end før. Udenrigspolitikken er et af de få områder som ikke kan hjemtages, men skal Grønland acceptere en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik uden medbestemmelse?
I sidste uge blev grundlovsdagen fejret i Danmark. Jeg deltog selv i et arrangement med fokus på Grønlands forfatningsudkast, der på sigt kan blive vores grundlov. Indtil da skal vi gradvist arbejde på at overtage flere områder og styrke de områder som ikke er hjemtaget.
Et af de få områder vi ikke kan hjemtage indenfor de nuværende rammer, er udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Linjen bliver defineret fra København og selvom vi de senere år har fået øget selvbestemmelse er det ikke alt vi kan træffe beslutning om. Danmark har nemlig vetoretten over udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Det så vi blandt andet med den gamle flådestation ved Grønnedal som kineserne var interesseret i at købe, men hvor det endte med en dansk løsning.
Heldigvis er vi oftest enige om et fælles ståsted. Senest i forhold til fordømmelse af Ruslands uretmæssige invasion af Ukraine, hvor vi begge har indført sanktioner mod Rusland. Men hvad sker der når vi ikke længere kan nå til enighed?
Inuit Ataqatigiit fordømmer på det kraftigste Israels uproportionelle angreb på Gaza, hvor flere end 37.000 palæstinensere er blevet dræbt i et af historiens værste eksempler på kollektiv afstraffelse. Ligeledes fordømmer vi terrorangrebet d. 7. oktober.
Intet kan dog retfærdiggøre de massive ødelæggelser og civile tab vi er vidner til. Israel står anklaget for folkedrab ved den internationale domstol i Haag og den internationale straffedomstol har anmodet om arrestordrer på flere israelske regeringsledere, herunder den siddende premierminister for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Den danske regering har længe cementeret deres ubetingede støtte til Israel og stemte for nyligt imod anerkendelsen af Palæstina, som en selvstændig stat. Derudover tillader man fortsat eksport af våbendele til Israel, modsat andre lande som Holland. På den måde kan man risikere at være medvirkende til overtrædelse af den humanitære folkeret.
Det er en linje vi fra grønlandsk side ikke kan stå inde for. Som et tidligere koloniseret folk, forstår vi os på palæstinensernes sorg og føler stor samhørighed med deres sag. Jeg ser det overalt på sociale medier og i gadebilledet. Flere europæiske lande anerkender også Palæstina som en selvstændig stat. Senest Norge, Spanien og Irland.
Hvis man mener hvad man siger om et ligeværdigt forhold i rigsfællesskabet, bør det også betyde større indflydelse på udenrigspolitikken. Vi skal anerkende Palæstina som en selvstændig stat og opfordre Danmark til at stoppe våbeneksporten til Israel. Derudover bør det nye medlemskab i FN’s sikkerhedsråd bruges til at presse på for en fredelig løsning. Vores position i verden er vigtigere end nogensinde før og det er afgørende for Inuit Ataqatigiit, at vi står på folke- og menneskerettens side.
