Af Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget, Inuit Ataqatigiit
I sidste uge blev 16-årig dreng i Sisimiut udsat for en tragisk voldsepisode. Faktum er, at vi ser alt for mange episoder med meningsløs vold i vores samfund. Sidste år var der 1248 anmeldelser af voldsepisoder i Grønland. Det er skræmmende højt og en stigning på 14% fra året forinden.
Mange voldsmænd ender i anstalten, hvor der er lange ventelister og dårlige udsigter til resocialisering. At placere voldsmændene i en anstalt afholder dem for at begå kriminalitet i en vis periode, men for mig at se er det en falliterklæring. En anstaltsanbringelse splitter familier og har store samfundsøkonomiske konsekvenser til følge. Det der kunne være en ressource for samfundet, bliver til en belastning og det kan derfor aldrig være målet
Selvfølgelig kan og skal Politiet gøre hvad de kan for at forebygge vold ved at patruljere om natten. Det kræver ressourcer, som jeg gerne kæmper for. Samtidig bør vi prioritere den tidlige indsats og forebyggelse.
Den meningsløse vold trækker tråde til dybereliggende problemstillinger i vores samfund. Vi er nødt til at forstå hvad den forfærdelige meningsløs vold udspringer af. Svaret finder vi i de sociale udfordringer, som er virkeligheden for mange borgere.
En stor del af volden udspringer i massivt socialt omsorgssvigt igennem generationer for et stort mindretal af vores børn. Det er min oplevelse, at det går den forkerte vej i vores samfund når jeg ser på f.eks. anbringelses- og voldsstatistikken. Det lover ikke godt.
Forskningen viser at børn og unge, der har været udsat for vold i barndommen, kan udvikle angst, depression, PTSD, misbrugsproblemer og sociale udfordringer. Nogle af disse udfordringer kan strække sig langt ind i voksenlivet og øge risikoen for, at de selv udøver vold. Konsekvenserne kan mindskes, hvis disse børn og unge får den rette hjælp og støtte.
Hvorfor er der ikke flere politikere, der råber op om de elendige vilkår, som et stort mindretal af vores børn lever og vokser under – eller i bedre fald, rent faktisk får styrket den sociale indsats? Vi har et mangelfuldt socialsystem, som vi her på 6. år søger ekstra penge til i Folketinget. Socialindsatsen herhjemme skal intensiveres og årsagen til næste generations omsorgssvigt og potentielle kriminelle løbebane skal findes. Vi skal selv prioritere den tidlige sociale indsats, hvis vi for alvor vil volden til livs.
Vi symptombehandler kun ved at sætte folk i anstalten og jeg har før kritiseret, at vi har anstalter uden reel resocialisering. Manglende engagement fra dansk side på justitsområdet er tydeligt når vi som grønlandske folketingsmedlemmer skal insistere på at der afsættes projektmidler til krænkerbehandling, beskæftigelse, voldsforebyggelsesterapi mv. uden at anstalterne kan fastholde beskæftigelseskonsulenter på grund af alt for lav løn.
Min pointe er at anstalterne ikke er løsningen på at forebygge vold. Det skal ske langt tidligere i barndommen med en tidlig indsats. Det politiske fokus bør være på en helhedsorienteret indsats, hvor vi starter med at prioriterer den sociale indsats og bliver bedre til at sætte grænser for os selv og hinanden.
Vi er ikke gode nok til at forebygge vold og vold er altid meningsløst. Volden er et samfundsproblem med mange ofre. Tak til Qeqqata Kommunia for at tage debatten op på vegne af os alle. Jeg er klar til samarbejde mod volden og håber flere kommer på banen.
